Post traumatisk stress også kaldet PTSD
Nogle udvikler efter en eller flere svære belastninger og/eller traumer post traumatisk stress også forkortet som PTSD.
Nogle udvikler PTSD efter nogle af ovennævnte livstruende, svære, skræmmende og stærkt stressende oplevelser enten ved selv at have oplevet dem eller hos deres nærmeste.
Hvad oplever mange med PTSD?
Når man har PTSD er det almindeligt at føle fx uro, angst, skyld, skam, tristhed og vrede. Man kan fx være overfølsom, hvilket kommer til udtryk som søvnproblemer, irritabilitet, vredesudbrud og manglende evne til at klare støj, lys, opgaver og overraskelser.
Hukommelsen og koncentrationsevnen kan også være forringet, og følelseslivet kan være ændret. Man kan opleve, at det er svært at være i følelsesmæssig kontakt med andre mennesker, og at det kan være svært at vise og modtage fx kærlige følelser over for andre. Derfor kan man have en tendens til at isolere sig og have svært ved at passe et arbejde, uddannelse eller sociale aktiviteter. Man kan også have svært ved at befinde sig på steder eller i situationer med mange eller andre mennesker2.
Ubearbejdede belastninger og traumer kan med tiden blive til posttraumatisk stress
Traumer sætter spor i psyken, hjernen og i kroppen og adfærden og påvirker vores livsglæde, livskvalitet og relationer til andre og adfærd. Hvis du ikke får den rette støtte og/eller hjælp kan det med tiden blive til PTSD posttraumatisk stress.
Derfor er det vigtigt at få professionel hjælp for at få sluppet traumer og komme godt videre.
Stress, angst og eller fobier som følge af traumer:
Kroppen og nervesystemet kan som følge af at have været udsat for belastninger, som ikke er blevet bearbejdet og sluppet være i en form for konstant alarmberedskab. Det kan fx kan vise sig som stress, angst og/eller fobier.
Skyld og skam over det der sket for en selv eller en anden/andre
Skyld og skam er også hyppigt følelser som man oplever. Mange føler skyld og bebrejder sig selv det, der skete, selvom de rationelt set ikke har grund til at føle skyld. At de overlevede, mens andre måske ikke gjorde. At de ikke råbte højt nok, at de overhovedet gik den vej, eller noget helt tredje. Mange skammer sig over det som er sket og at de ikke kan lægge tingene bag sig og komme videre i livet. Eller skammer sig over det, de har været udsat for, eller at de ikke handlede anderledes, eller ikke var i stand til at beskytte andre. Skammen giver lyst til at isolere sig. En måde at komme videre på, er at indse, at man gjorde det bedste, man kunne i situationen.
Det er også almindeligt, at man føler sig trist og føler sorg over det, der er sket. Tristheden kan gøre det svært at bygge hverdagen og livet op igen. Og det kan føles lettere og mere trygt at være alene.
Selvkritik, dårlig selvtillid og/eller selvværd
Mange med længerevarende og ubehandlede traumer, kritiserer sig selv og skammer sig over deres situation og over at de har brug for hjælp. Gradvist udvikler mange et dårligere selvværd og/eller selvtillid og kan have svært ved at kende sig selv, fx hvis de reagerer voldsomt eller overvældes af angst.
Depression som følge af traumer:
Hvis dit nervesystem har været belastet over længere tid, kan det med tiden udvikle sig til en tilstand af tilbagetrækning, apati, udmattelse, isolation og/eller depression.
Forsøg på at dulme belastninger, traumer og ubehagelig oplevelser:
Nogle som har været udsat for belastninger og/eller traumer vil med tiden forsøge at dulme fx ubehagelige tanker, følelser og kropslige fornemmelser på forskellige måder.
Det gør en del på forskellige måder. Nogle måder at dulme på er mere skadelige på kort og lang sigt end andre.
Overforbrug, selvmediciner eller misbrug som en strategi
Mange som har været udsat for svære oplevelser, ubearbejdede traumer kan med tiden begynde at dulme det de ikke kan lide at mærke. Det kan være svære tanker, følelser eller kropslige fornemmelser. Nogle finder måde, som de oplever hjælper på kort sigt men går udover dem selv og deres omgivelser på længere sigt.
Det kan fx starte med et overforbrug, som med tiden har udviklet sig til et misbrug. Det kan være af alkohol, hash, medicin, stoffer eller ludomani .
Det kan også være overtræning, shopping, spil, eller andet.
På længere sigt vil mange former for overforbrug eller misbrug give større problemer, fordi mange til sidst mister evnen til at slappe af eller være sammen med andre uden at være påvirket. De udvikler en afhængighed, der kan være svær at komme ud af igen og det giver flere og større problemer. Nogle former for misbrug går fx udover helbreddet, relationer, evnen til at fastholde et arbejde, økonomiske problemer, kriminalitet og andet.
Mange som er i misbrug har prøvet andre ting og fx været i behandling uden det hjalp på længere sigt:
Mange som over tid har udviklet et misbrug har måske prøvet forskellige behandlingstilgange men uden det egentlig hjalp. De er ikke selv klar over, at det er traumer som ligger bag og kom før deres misbrug.
Hvordan foregår et individuelt forløb?
En session og et forløb hos mig med integral terapi, mindfulness og samtale tager udgangspunkt i, at du får skabt eller genskabt tryghed og overskud til at arbejde terapeutisk.
Jeg sørger for, at du ikke bliver overvældet af situationen og du får konkrete redskaber du også kan bruge mellem vores sessioner.
Hvordan arbejdes der med at forløse belastninger og traumer?
Det at jeg arbejder ud fra en integral somatisk tilgang betyder, at der både er fokus på tanker, følelser, krop og adfærd og relationer til andre. Et forløb består af en kombinationen af samtale, integral og somatisk terapi og mindfulness med fokus på krop og nervesystem. Den tilgang forløser gradvist og effektivt belastninger, chok og traumer. Det er ikke nødvendigt at huske traumet for at bearbejde det, da kroppen husker. Forløsning af traumer kan ske uden at huske præcist, hvad der oprindeligt er sket.
Min tilgang til at arbejde med belastninger, chok, traumer og PTSD er:
Der arbejdes ud fra en tryg, nænsom kombination af terapi, samtale og mindfulness, hvor kroppen også inddrages på den måde, at du træner at mærke og sanse det der sker i kroppen.
Hvordan arbejder jeg og hvilken tilgang virker?
Det der hjælper er, at inddrage kroppen, hjernen og nervesystemet på en anden måde en ved “kun ren samtale og samtaleterapi”. Ved ren samtale/samtaleterapi fokuserer man primært på at genfortælle eller prøve at forstå, det der er sket. Eller at prøve at forstå og se situationen på en anden måde. Eller ved tilgange, hvor du fx øver at mindske overtænkning. Mærke følelser. Eller ved “ren mindfulness”.
Mindfulness hjælper kroppen og nervesystemet til at få balance igen. Derfor er det et godt supplement til selve den integrale og terapeutiske tilgang i et individuelt forløb, idet traumer slippes ved at der igen komme balance i vores nervesystem.
En del som oplever stress, angst, depression har været udsat for traumer, som har gjort, at nervesystemet er kommet ud af balance.
Står vi som barn, ung eller voksen overfor trusler eller svære situationer, så aktiverer nervesystemet enten flygt, kæmp eller frys som en strategi. Det kan gøre, at vi når hændelsen er ovre som strategi har haft alt for travlt og for meget fart på og kørt i et alt for højt gear.
Det kan over tid være hårdt for energien og kan resultere i, at vi med tiden ikke længere har energi til at klare ting, vi tidligere kunne. Det kan ende i udmattelse og/eller depression.
Jeg arbejder altid gradvist, trygt og nænsomt med de fornemmelser som er relateret til belastninger og traumet eller traumerne. Det gøres i det tempo, som passer til dig og din livssituation. Der er altid fokus på, at du får redskaber, så du får sluppet og behandlet traumet uden at blive overvældet. Du får også øget bevidsthed om fx fysiske reaktioner på stress og stresshåndtering i hverdagen.
Guidede øvelser med fokus på krop og nervesystem:
Min tilgang til samtaler, integral terapi og mindfulness er en
Jeg er certificeret mindfulness-instruktør— en tre-årig specialiseret efteruddannelse. Socialrådgiver og integral terapeut.
…………..
Stress, angst og eller fobier som følge af traumer:
Kroppen og nervesystemet kan som følge af at have været udsat for belastninger, som ikke er blevet bearbejdet og sluppet være i en form for konstant alarmberedskab. Det kan fx kan vise sig som stress, angst og/eller fobier.
Angst er en central del af PTSD. En person med PTSD kan opleve verden som et farligt sted og er på vagt. Over for ting, steder, situationer og personer.
Skyld og skam over det der sket for en selv eller en anden/andre
Skyld og skam er også hyppigt følelser som man oplever. Mange føler skyld og bebrejder sig selv det, der skete, selvom de rationelt set ikke har grund til at føle skyld. At de overlevede, mens andre måske ikke gjorde. At de ikke råbte højt nok, at de overhovedet gik den vej, eller noget helt tredje. Mange skammer sig over det som er sket og at de ikke kan lægge tingene bag sig og komme videre i livet. Eller skammer sig over det, de har været udsat for, eller at de ikke handlede anderledes, eller ikke var i stand til at beskytte andre. Skammen giver lyst til at isolere sig. En måde at komme videre på, er at indse, at man gjorde det bedste, man kunne i situationen.
Det er også almindeligt, at man føler sig trist og føler sorg over det, der er sket. Tristheden kan gøre det svært at bygge hverdagen og livet op igen. Og det kan føles lettere og mere trygt at være alene.
Vrede:
Vrede følger ofte også med sygdommen, også i situationer, man tidligere ikke lod sig hidse op over. Vreden er tit et udtryk for en tristhed og sorg over det, der er sket.
Selvkritik, dårlig selvtillid og/eller dårligt selvværd
Mange med PTSD magter ikke det samme, som før de blev syge. De kritiserer sig selv og skammer sig over deres situation og over at de har brug for hjælp. Gradvist udvikler mange et dårligere selvværd og kan have svært ved at kende sig selv, fx hvis man reagerer voldsomt eller overvældes af angst.
Depression som følge af traumer:
Hvis dit nervesystem har været belastet over længere tid, kan det med tiden udvikle sig til en tilstand af tilbagetrækning, apati, udmattelse, isolation og/eller depression.
Flugt som forsøg på at dulme traumer og ubehagelig oplevelser:
For nogle som har været udsat for belastninger, traumer og/eller PTSD kan det udvikle sig til forskellige måder. Mange vil forsøge at dulme fx ubehagelige tanker, følelser og kropslige fornemmelser på.
Det kan vi gøre på mange måder. Nogle mere skadelige for os på sigt end andre. Selvmedicinering, overforbrug eller misbrug:
Mange som har været udsat for svære oplevelser, ubearbejdede traumer kan for at dulme svære tanker, følelser og/eller kropslige fornemmelser udvikle en kortsigtet strategi, der går udover dem selv på længere sigt.
Overforbrug eller misbrug som en strategi.
Det kan være et overforbrug som så kan har udviklet sig til et misbrug. Det kan være af alkohol, hash, medicin og stoffer eller ludomani for på kort sigt at dulme tanker og følelser.
Det kan også være overtræning, shopping, spil, eller andre måde at flygte på.
På længere sigt vil misbruget give større problemer, fordi man til sidst mister evnen til at slappe af uden at være påvirket, og udvikler en afhængighed, der kan være svær at komme ud af igen og det giver en flere og større problemer. Nogle former for misbrug går fx udover helbreddet, relationer, evnen til at fastholde et arbejde, økonomiske problemer, kriminalitet og andet.
Mange som over tid har udviklet et misbrug har måske prøvet forskellige behandlingstilgange men uden det egentlig hjalp. De er ikke selv klar over, at det er traumer som ligge bag deres misbrug.
Reaktioner på traumer og/eller udvikling af post traumatisk stress (PTSD) kan fx opstå efter: