Hvad kan du vælge imellem? Hvilke forskelle er der?

Her kan du læser mere om,  hvad du kan vælge imellem. Det er  kort beskrevet, hvilket forskelle der er mellem de individuelle forløb og mine åbne mindfulness-kurser i gruppe. Du kan også læse mere om, hvilken målgrupper, som deltager og hvornår jeg anbefaler et individuelt forløb kontra et mindfulness-kursus i gruppe.  

Ved et individuelt terapi-forløb får du følgende:

  • Et skræddersyet og tilpasset forløb med fokus på dig og din livssituation
  • En kombination af forskellige teknikker og redskaber 
  • Integral terapi. I integral terapi arbejdes der både med fokus på dine: Tanker, følelser, kroppen, regulering af nervesystemet, adfærd, relationer og omgivelser
  • Mindfulness-teknikker. Der kan i et terapi-forløb indgå mindfulness-øvelser og du kan få mine indtalte mindfulness-lydfiler til brug mellem vores sessioner og efter endt forløb
  • Forskellige samtale-terapeutiske retninger

    Ved et individuelt “rent” mindfulness-forløb hos mig får du følgende:

    • Mindfulness-teknikker. Vi træner mindfulness-øvelser med udgangspunkt i dig og de konkrete øvelser, som du har brug for. Vælger du “et mere rent” individuelt mindfulness-forløb er der mere fokus på mindfulness-øvelser og mindre samtale og terapi 
    • Du kan både få øvelser, som er skræddersyet og tilpasset dig, som enten ingen eller lidt erfaring har med mindfulness og/eller meditation 
    • Et mindfulness-kursus kan også være for dig, som har brug for at få genetableret din mindfulness-træning igen. Eller dig som ønsker fx mindfulness-øvelser fra mit mindfulness-forløb eller kursus for fortsættere
    • Du får mine mindfulness-lydfiler til brug mellem vores sessioner og efter endt forløb

    Ved et åbent 8-ugers-mindfulness-kursus i gruppe får du følgende:

    Du deltager i en mindre gruppe med andre. Du træner mindfulness live i et fællesskab med andre og får et “rent mindfulness-kursus” med konkret guidning både til deltagerne i gruppen og dig. 

    Du hører hvad andre står i og bliver mere bevidst, om de  kollektive  og fælles udfordringer mange af os mennesker står i. 

    Du får fra gang til gang anbefalinger til mindfulness-øvelser, som det anbefales, at du træner fra gang til gang. Der indgår også mindful yoga-øvelser på mindfulness-kurset, som er hjælpsomt for praksis. 

    På mindfulness-kurset er der mindre fokus på samtale og terapi, så du behøver ikke sige ret meget, hvis du ikke ønsker det. Men kan bare være tilstede og træne og være.

    Hvem er målgruppen til et mindfulness-kursus i gruppe?

    En bred gruppe deltager. Både kvinder og mænd i forskellige aldre. Nogle er i arbejde og andre sygemeldt.

    Et forløb i en mindre gruppe med andre er fx for dig, som oplever: Tankemylder, søvnproblemer, lettere stress, uro, angst eller lettere depression. Eller dig som ønsker at forebygge fx tilbagefald.  

    Hvornår anbefaler jeg et individuelt forløb?

    • Hvis du fx har en eller flere sværere psykiske lidelser
    • Moderat eller svær depression
    • Har PTSD
    • ADHD
    • Eller befinder dig i en meget svær livssituation og fx har alvorlig og/ eller livstruende sygdom. 

    Jeg anbefaler, at du enten vælger et individuelt forløb hos mig, hvis du har følgende. Eller hvis du ønsker at deltage i et åbent mindfulness-kursus i gruppe sideløbende går i et  individuelt forløb hos fx en psykolog, psykiater og/eller hos mig. Du kan allerede nu booke en tid, som passer for dig i min kalender. Har du spørgsmål eller er du i tvivl, kan du enten ringe eller skrive uforpligtende til mig.