Har du været udsat for belastninger og traumer genkender du måske følgende?

Har du været udsat for belastninger, chok eller overvældende og ubehagelige hændelser i kortere eller længere tid. Så kan du ofte mærke, at det stadig “sidder i kroppen” længe efter den oprindelige situation er ovre. Fx at du reagerer stærkt på en bestemt lyd, lyde, dufte, mennesker, steder eller kroppen bare pludselig reagerer. 

Nedenfor kan du læse mere om, hvordan det kan opleves og påvirke forskellige områder i dit liv. 

Tanker:

Måske undrer du dig over, hvorfor du (eller kroppen) reagerer og du har måske mange kritiske og bebrejdende tanker om dig selv eller det du har været ude for. 

Måske har du flashback og tanker om en eller flere situationer som egentlig er overstået. Eller noget du har oplevet i fortiden, som er overstået men som stadig fylder negativt i dit liv i dag. Du får stadig tanker eller billeder af situationen og reagerer fx på lyde, synsindtryk, personer, steder, dufte eller når du ser noget online, nyheder, billeder eller andet. 

Hvilke følelser kan der være:

Du oplever indimellem eller ofte følelser som fx angst, uro, anspændthed, ubehag, vagtsomhed eller utryghed.

Andre gange oplever du fx vrede, aggressivitet, tristhed, udmattelse eller depression.  Måske oplever du uvirkelighedsfølelse, ude af kroppen oplevelser, tomhed eller du har lukket af for dine følelser og ikke længere kan mærke dig selv.  

Måske er du flov, har dårlig samvittighed over det, der er sket. Eller skyld og skam. 

Måske har du svært ved at snakke med andre om det der er sket eller oplever ikke rigtig, at andre forstår dig. Eller måske har du svært ved huske, det der er sket.

Søvnproblemer: 

Måske har du søvnproblemer. Det kan være, at du enten ikke kan falde i søvn, vågner mange gange eller vågner meget tidligt uden af kunne falde i søvn igen. Måske har du ubehagelige drømme, mareridt, flashbacks (at du konstant kommer til at tænke på situationen). Det giver dig måske ekstrem træthed og svært ved at få hverdagen til at fungere.

Måske oplever du: Koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer og/eller problemer med fokus og overblik. 

Fysisk oplever du måske: 

Hyppig hovedpine og/eller migræne. Smerter og eller spændinger i kroppen fx lænden, skuldrene, nakken, ondt i maven, fordøjelsesproblemer, diarre eller forstoppelse. Tinitus, susen for ørerne. Stakåndet, svært ved at få luft, høj puls eller højt blodtryk. 

Ekstra følsom:

Måske er du blevet ekstra følsom og sensitiv overfor fx lys, støj, andre mennesker, steder eller andet.

Personlighedsændring:

Måske har du med tiden ændret dig og du har svært ved at kende dig selv i forhold til den, du var en gang. 

Det kan være, at du isolerer dig og ikke lever det liv, du egentlig ønsker dig og ikke lever efter dine oprindelige værdier, ønsker og behov. 

Måske har dine nærmeste også oplevet, at du har ændret dig. 

Traumer påvirker både dig selv og kan påvirke dine relationer

Har du været igennem svære belastninger og fået traumer, kan nogen fx have svært ved at stole på andre. Det kan være utrygt eller svært at indgå i relationer til fx familie, venner, få eller fastholde en kæreste. Mange isolerer sig, og det kan påvirke parforholdet, forholdet til familien, børn, kollegaer og venner.

Social støtte i perioden efter den traumatiske begivenhed mindsker risikoen for efterfølgende at udvikle Posttraumatisk stress (PTSD). 

Traumer påvirker livskvaliteten og livsglæden både hos den der er ramt og de nærmeste 

Mange med traumer begynder fx at undgå bestemte situationer, steder, personer og/eller handlinger. Det kan fx være en oplevelse, at noget som “rent logisk” ikke er farligt opleves som ubehageligt. Det kan gå udover livskvaliteten og livsglæden og medføre, at du måske undgår ting og begynder at trække dig fra livet. Også ting, som før hen var gode og som gav dig livsglæde, energi og gode oplevelser, men som du nu ofte undgår eller ikke gør længere. 

Derfor er det vigtigt at få professionel hjælp. 

De kropslige fornemmelser kan komme til at tage over og styre:

Når man bliver overvældet eller føler sig truet, kan man fx opleve, at man spænder i kroppen, stivner, maven snører sig sammen, eller man kollapser i hjælpeløshed. Kroppen kan over meget lang tid fastholde disse mønstre af anspændthed, kollaps og hjælpeløshed, og den kan blive ved med at fortælle os, at der fortsat er en trussel, også selvom den oprindelige situation for længst er overstået – måske endda for mange år siden. Man har selv sjældent en klar, bevidst erindring om det, der er sket.

Det kan betyde, at man sidder fast i en kropslig form for hukommelse, hvor kroppen husker situationen. Man kan sjældent slippe traumer ved at forstå situationen, eller ved kun at tale om det, slippe og stoppe tankerne eller ved at tænke anderledes om det. 

Svært ved at sætte grænser eller mærke grænser

Mange som har været udsat for svære belastninger og eller traumer har været udsat for, at der grænser er blevet overskredet. De kan have haft eller stadig have svært ved at sætte grænser eller mærke grænser. Det kan fx være ved at lukke af for vores følelser og eller have svært ved at mærke vores egne og eller andres grænser.  

Svært ved at sætte ord på:
Det der kendetegner traumer er, at det kan være svært at sætte ord på. De kropslige symptomer kan være svære at forstå og vanskelige at dele og sætte ord på uden hjælp. Symptomerne kan måske registreres som en kropslig ‘fornemmelse’ af ubehag.

Sjældent er man bevidst om sammenhængen mellem den oprindelige hændelse og de symptomer, der måske kommer gradvist. Andre gange, kan symptomer eller en situation pludselig overvælde os og tage styringen- som dråben der får bægeret til at flyde over.

At forstå et traume eller et chok i tankerne er sjældent nok til at bearbejde og komme igennem det. 

Ubearbejdede belastninger og traumer kan med tiden blive til posttraumatisk stress

Traumer sætter spor i psyken, hjernen og i kroppen og adfærden og påvirker vores livsglæde, livskvalitet og relationer til andre og adfærd. Hvis du ikke får den rette støtte og/eller hjælp kan det med tiden blive til PTSD posttraumatisk stress. 

Derfor er det vigtigt at få professionel hjælp for at få sluppet traumer og komme godt videre.

Stress, angst og eller fobier som følge af traumer:

Kroppen og nervesystemet kan som følge af at have været udsat for belastninger, som ikke er blevet bearbejdet og sluppet være i en form for konstant alarmberedskab. Det kan fx kan vise sig som stress, angst og/eller fobier.

Skyld og skam over det der sket for en selv eller en anden/andre

Skyld og skam er også hyppigt følelser som man oplever. Mange føler skyld og bebrejder sig selv det, der skete, selvom de rationelt set ikke har grund til at føle skyld. At de overlevede, mens andre måske ikke gjorde. At de ikke råbte højt nok, at de overhovedet gik den vej, eller noget helt tredje. Mange skammer sig over det som er sket og at de ikke kan lægge tingene bag sig og komme videre i livet. Eller skammer sig over det, de har været udsat for, eller at de ikke handlede anderledes, eller ikke var i stand til at beskytte andre. Skammen giver lyst til at isolere sig. En måde at komme videre på, er at indse, at man gjorde det bedste, man kunne i situationen. 

Det er også almindeligt, at man føler sig trist og føler sorg over det, der er sket. Tristheden kan gøre det svært at bygge hverdagen og livet op igen. Og det kan føles lettere og mere trygt at være alene.

Selvkritik, dårlig selvtillid og/eller selvværd

Mange med længerevarende og ubehandlede traumer, kritiserer sig selv og skammer sig over deres situation og over at de har brug for hjælp. Gradvist udvikler mange et dårligere selvværd og/eller selvtillid og kan have svært ved at kende sig selv, fx hvis de reagerer voldsomt eller overvældes af angst.

Depression som følge af traumer:

 Hvis dit nervesystem har været belastet over længere tid, kan det med tiden udvikle sig til en tilstand af tilbagetrækning, apati, udmattelse, isolation og/eller depression.

Forsøg på at dulme belastninger, traumer og ubehagelig oplevelser:

Nogle som har været udsat for belastninger og/eller traumer vil med tiden forsøge at dulme fx ubehagelige tanker, følelser og kropslige fornemmelser på forskellige måder. 

Det gør en del på forskellige måder. Nogle måder at dulme på er mere skadelige på kort og lang sigt end andre. 

Overforbrug, selvmediciner eller misbrug som en strategi.

Mange som har været udsat for svære oplevelser, ubearbejdede traumer kan med tiden begynde at dulme det de ikke kan lide at mærke. Det kan være svære tanker, følelser eller kropslige fornemmelser. Nogle finder måde, som de oplever hjælper på kort sigt men går udover dem selv og deres omgivelser på længere sigt.

Det kan fx starte med et overforbrug, som med tiden har udviklet sig til et misbrug. Det kan være af alkohol, hash, medicin, stoffer eller ludomani . 

Det kan også være overtræning, shopping, spil, eller andet. 

På længere sigt vil mange former for overforbrug eller misbrug give større problemer, fordi mange til sidst mister evnen til at slappe af eller være sammen med andre uden at være påvirket. De udvikler en afhængighed, der kan være svær at komme ud af igen og det giver flere og større problemer. Nogle former for misbrug går fx udover helbreddet, relationer, evnen til at fastholde et arbejde, økonomiske problemer, kriminalitet og andet. 

Mange som er i misbrug har prøvet andre ting og fx været i behandling uden det hjalp på længere sigt:

Mange som over tid har udviklet et misbrug har måske prøvet forskellige behandlingstilgange men uden det egentlig hjalp. De er ikke selv klar over, at det er traumer som ligger bag og kom før deres misbrug. 

Hvordan foregår et individuelt forløb? 

En session og et forløb hos mig med integral terapi, mindfulness og samtale tager udgangspunkt i, at du får skabt eller genskabt tryghed og overskud til at arbejde terapeutisk. 

Jeg sørger for, at du ikke bliver overvældet af situationen og du får konkrete redskaber du også kan bruge mellem vores sessioner. 

Hvordan arbejdes der med at forløse belastninger og traumer?

Det at jeg arbejder ud fra en integral somatisk tilgang betyder, at der både er fokus på tanker, følelser, krop og adfærd og relationer til andre. Et forløb består af en kombinationen af samtale, integral og somatisk terapi og mindfulness med fokus på krop og nervesystem. Den tilgang forløser gradvist og effektivt belastninger, chok og traumer. Det er ikke nødvendigt at huske traumet for at bearbejde det, da kroppen husker. Forløsning af traumer kan ske uden at huske præcist, hvad der oprindeligt er sket.

Min tilgang til at arbejde med belastninger, chok, traumer og PTSD:

Der arbejdes ud fra en tryg, nænsom kombination af terapi, samtale og mindfulness, hvor kroppen også inddrages på den måde, at du træner at mærke og sanse det der sker i kroppen. 

  • Du får effektive redskaber, som vi bruger i vores sessioner. 
  • Du får enkle redskaber, du selv kan bruge mellem vores sessioner.
  • Der arbejdes gradvist med at forløse den eller de hændelser , belastninger og traumer, som du har oplevet
  • Du får mine gratis mindfulness-lydfiler efter gang 2, hvis det giver mening for dig, så du kan høre dem derhjemme
  • Du kan fx få enkle opgaver som støtte for både din trivsel, balance, ro og tryghed i dit nervesystem
  • Der er fokus på din vej og at vælge den tilgang som skaber livsglæde, overskud, balance og udvikling hos dig                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             Hvordan arbejder jeg og hvilken tilgang virker?

Det der hjælper er, at inddrage kroppen, hjernen og nervesystemet på en anden måde en ved “kun ren samtale og samtaleterapi”. Ved ren samtale/samtaleterapi fokuserer man primært på at genfortælle eller prøve at forstå, det der er sket. Eller at prøve at forstå og se situationen på en anden måde. Eller ved tilgange, hvor du fx øver at mindske overtænkning. Mærke følelser. Eller ved “ren mindfulness”.  

Mindfulness hjælper kroppen og nervesystemet til at få balance igen. Derfor er det et godt supplement til selve den integrale og terapeutiske tilgang i et individuelt forløb, idet traumer slippes ved at der igen komme balance i vores nervesystem. 

En del som oplever stress, angst, depression har været udsat for traumer, som har gjort, at nervesystemet er kommet ud af balance. 

Står vi som barn, ung eller voksen overfor trusler eller svære situationer, så aktiverer nervesystemet enten flygt, kæmp eller frys som en strategi. Det kan gøre, at vi når hændelsen er ovre som strategi har haft alt for travlt og for meget fart på og kørt i et alt for højt gear. 

Det kan over tid være hårdt for energien og kan resultere i, at vi med tiden ikke længere har energi til at klare ting, vi tidligere kunne. Det kan ende i udmattelse og/eller depression. 

Jeg arbejder altid gradvist, trygt og nænsomt med de fornemmelser som er relateret til belastninger og traumet eller traumerne. Det gøres i det tempo, som passer til dig og din livssituation. Der er altid fokus på, at du får redskaber, så du får sluppet og behandlet traumet uden at blive overvældet. Du får også øget bevidsthed om fx fysiske reaktioner på stress og stresshåndtering i hverdagen.

Guidede øvelser med fokus på krop og nervesystem.

Min tilgang til samtaler, integral terapi og mindfulness er en tilgang, hvor vi sammen arbejder der, hvor der er brug for, at du får forløst, sluppet og kommer godt videre. 

Jeg er certificeret mindfulness-instruktør— en tre-årig specialiseret efteruddannelse. Socialrådgiver og integral terapeut. 

Reaktioner på traumer og/eller udvikling af post traumatisk stress (PTSD) kan fx opstå efter:

  • Sygdom og efter selv eller en af dine nærmeste har haft alvorlig og livstruende sygdom
  • Ulykker
  • Operationer
  • Dødsfald
  • Psykisk og/eller fysisk vold. Overfald
  • Krig og naturkatastrofer
  • Overgreb
  • Voldsom afvisning – fx ved fyring, skilsmisse eller mobning. At have været alene i svære situationer
  • At have været vidne til en eller flere voldsomme oplevelse uden fx at kunne forhindre det i at ske
  • Været meget alene og følt sig ensom og isoleret. Manglende støtte i svære situationer og oplevelser
  • Pårørende til en anden/andre som har oplevet svære situationer
  • Svære arbejdsmæssige situationer 

  •  

  •  

  •  

  •  

  •  

  •  

  •  

  •  

  •  

  •  

  •  

  •  
  •  

  •