Hjælp til stress. Behandling af stress
Få redskaber til at genvinde balancen
Hvad er forskellen på kortvarigt pres og stress og længerevarende stress?
Det er helt naturligt, at vi i nogle perioder oplever kortvarigt pres og stress. Det kan fx være i de perioder, hvor vi skal præstere noget ekstra fx i forbindelse med nyt job, ny bolig, aflevering af en opgave/r eller eksamen. Det kan være fordi vi har fået for mange aftaler i kalenderen eller der generelt er mange ting, vi skal nå .
Sådanne stressede situationer er imidlertid en del af det at være menneske og kortvarigt stress kan vores krop og hjerne godt klare.
Kortevarende stress skal derfor i udgangspunktet ikke anses for skadeligt og det er en naturlig del af at være menneske, at vi i perioder kan køre i et højrere gear.
Stress er en sund indbygget mekanisme, der forsyner kroppen med evner til at præstere ekstra i belastende eller krævende situationer.
Det sker hyppigt i situationer på jobbet, men kan lige så vel være i privatlivet.
Når vi møder psykiske og/eller fysiske udfordringer, hjælper kroppen os til at køre i et lidt højere gear, så vi kan overkomme de ting vi står i og går igennem.
Hvis du derimod er i en stresset tilstand dagligt gennem længere tid måske måneder eller år, kan det gå udover både din trivsel og krop og mentale sundhed.
Længerevarende stress:
Uden hjælp og behandling kan længerevarende stress eller en langvarig stresstilstand fx medføre dårlig søvn, trivsel, dårligt humør, manglende overskud og kan påvirke dine relationer både privat og arbejdsmæssigt.
Stress er imidlertid ikke kun en belastning.
Hvorfor vigtigt at få redskaber til at slippe af me dog behandle stress?
Både fordi det over tid går udover vores trivsel, overskud og livsglæde og samtidig påvirker vores relationer negativt.
Over tid og uden af blive afhjulpet og behandlet, kan det føre til fx angst og depression.
Hvordan kan længerevarende stress opleves?
Nogle mennesker forklarer, at den langvarige stress fx kan føles som åndedrætsbesvær, hjertebanken, trykken i brystet, uro i kroppen, tankemylder, dårlig søvn, kort lunte, træt. Andre oplever rent fysisk, at det giver spændinger i kroppen, hovedpine, migræne eller højt blodtryk. Ondt i maven. Dårlig mave fx diarre eller forstoppelse.
Du er ikke alene. Rigtig mange oplever stress:
Tal viser, at flere hundrede tusinde danskere hver dag føler sig påvirket af stress. Og mellem 30.000-50.000 er hver dag sygemeldt med tegn og symptomer på stress.
Heldigvis kan stress afhjælpes og behandles. Se mere om min tilgang her:
Vores system er så smart indrettet, at vores krop og hjerne kan reguleres, så vi kan få det godt igen.
Hvilke tanker og bekymringer kan vi fx have, når vi har stress?
”Åh nej, jeg kan mærke, at mit hjerte slår virkelig hurigt og min puls er høj nu. Åh nej kan jeg klare det!
”Jeg magter det ikke, jeg er alt for presset og stresset”.
”Jeg bliver nødt til at give op for det gør mig syg og ødelægger mit helbred og liv”.
Hvordan kommer stress til udtryk?
Når vi får stress, har vi brug for at kunne yde noget ekstra. Det kan føles som mange også svære og uoverskuelige krav, som vi skal håndtere.
Vi kan genvinde balancen igen og få styr på stress:
Vi er heldigvis fra naturens side indrettet til at håndtere pres og stress, og det autonome nervesystem bliver helt automatisk aktiveret, når vi oplever stress.
Vi har både det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem:
Det sympatiske nervesystem aktiveres, når der fx er behov for kroppens energi til at kæmpe eller at flygte.
Det sympatiske nervesystem har ved fx stress brug for at blive reguleret, når vi fx oplever stress.
Det parasympatiske nervesystem er mest aktivt ved hvile og i rolige situationer, hvorved det undertrykker virkningen af det sympatiske nervesystem.
Hvad hjælper til at afhjælpe stress og få reguleret dit nervesystem tilbage til en sund balance?
Det er sundest for vores krop, at der er en form for balance mellem det sympatiske og parasympatiske nervesystem.
Mindfulness og integral terapi kan hjælpe dit sind og krop til at komme i balance igen.
Stress kan vise sig forskelligt fra den ene person til den anden og afhænger også af hvilken livssituation man er i.
Nedenfor kan du se eksempler på, hvordan det kan opleves at have stress.
Hvilke tanker kan du have, hvis du har stress?
Tankerne kan være negative og der kan være bekymringer og utilfredshed med sig selv og sit eget liv, egen formåen og præstationer. Der kan fx være kritiske tanker og bekymringer både om job, uddannelse, helbred, familie, parforhold, venner, veninder og/eller økonomi.
Måske oplever du tankemylder og dårlig søvn?
Måske oplever du, at du slet ikke kan styre eller slippe tankerne. Måske kommer tankerne især, når du har mere ro og fx skal til at sove. Måske kredserne tankerne så om, at nu skal du sove og det hjælper ikke.
Hvilke følelser kan du fx have, når du har stress?
Følelsesmæssigt oplever du måske, at du har anderledes end inden du fik stress.
En kortere lunte, mere irritable, vrede, opfarende.
Mindre glad end du plejer og mere: Triste, har lettere til gråd og en
Måske oplever du mindre overskud og mere: Indre uro, mere ængstelig og angst. Måske har du dårlig samvittighed over, at du fx ikke magter eller kan overskue det du kunne tidligere.
Hvilke kropslige symptomer ved stress?
Måske oplever du, at det kan være svært at slappe af og geare ned.
Måske har du en eller flere af følgende symptomer: Hovedpine, hjertebanken, trykken i brystet, vejrtrækningsbesvær, højt blodtryk, ondt i maven, diarre eller forstoppelse.
Spændinger, uforklarlige smerter og/eller ondt i kroppen. Ondt i fx lænden, ryggen, skuldrene, nakken eller andre steder.
Måske føler du dig utrolig træt og uoplagt, selvom du sover mange timer. Eller at du er helt ’oppe at køre’, sover dårligt og vågner meget tidligt eller har en afbrudt søvn.
Måske oplever du, at dit fokus, overblik, din koncentration eller , hukommelse er påvirket ved længerevarende stress.
Måske oplever du koncentrationsbesvær, forringet hukommelse, dårligere fokus og overblik som følge af længerevarende stress. Det opleves måske som om, du ikke når alt det du kunne inden.
Adfærd og relationer til andre:
Mange som har stress ændrer med tiden adfærd. Måske genkender du, at andre oplever, at du kører i et meget højt gear. Måske oplever andre, at du reagerer meget stærkt følelsesmæssigt fx hurtigt bliver vred eller kort for hovedet. Måske er du begyndt at isolere dig fra fx familie og venner, fordi du enten har for lidt tid eller ikke har overskud. Måske har du glemt at gøre gode ting for dig selv, hvor du lader op enten i naturen, motion eller andre ting.
Måske oplever du, at du bruger fx mad, sukker, alkohol, koffein, hash, stoffer eller sovepiller som et forsøg på at klare hverdagen
Hvorfor bliver du stresset?
Der kan være rigtig mange grunde til, at du oplever stress. For nogle opstår stress pga, at de selv stiller meget høje krav på en række områder.
Det kan være en stor arbejdsbyrde og de føler sig overvældede af opgaver på studiet eller arbejdet.
For andre handler det om, at de ikke tror på deres egne evner. Andre oplever, at det er på grund af deres chef, kollegaer, studiet.
Andre bliver stressede på grund af veninder, venner, kæresten, familien eller i rollen som mor eller far. Mange kan have stressende tanker om fortid og fremtid.
Nogle oplever, at sociale medier stresser dem. De oplever, at de fx konstant skal leve op til at have et bestemt udseende, flot hjem, et succesfuldt liv m.m.
Hvis du er blevet delvist eller fuldt sygemeldt med stress:
Mange som føler sig stressede eller som har fået at vide af fx læge, psykolog eller psykiater, at de har stress og som fx er blevet helt eller delvist sygemeldt håber selvfølgelig, at det giver dem ro til komme ovenpå igen.
Mange har også i den situation brug for redskaber til at håndtere stress og forebygge, at det sker igen. Enten under samme livsomstændigheder eller ved at ændre på det, som stresser dem.
Hvad hjælper på stress?
Passe på sig selv. Være opmærksom på dine egne grænser og fx træne dig i at sige fra. Det er vigtigt, at du igen begynder at gøre gode ting for dig selv, som lader dig op. Mindfulness kan være et rigtig godt redskab til at genvinde overskuddet og balancen igen.
Jeg tilbyder både individuelle forløb til at behandle, slippe og afhjælpe stress. Jeg afholder også løbende mindfulness-kurser i gruppe med andre i Aalborg. Jeg afholder også kurser og inspirationsoplæg på virksomheder.
Jeg et stifter og ejer af Mindfulness Aalborg Aalborg og er specialiseret i integral og somatisk terapi, samtale-terapi og mindfulness. Jeg har stor erfaring med at afhjælpe og behandle stress. Jeg har derudover mangeårig professionel erfaring med unge fra 18 og voksne med og uden psykiske lidelser.
Jeg tilbyder også hjælp, behandling og redskaber hvis du har langvarig stress eller PTSD også kaldet posttraumatisk stress syndrom.
Hvilke redskaber får du?
Behandling af stress er typisk et forløb bestående af enten et individuelt forløb, hvor du typisk skal have 4-8 individuelle sessioner. Eller et 8-ugers-mindfulness-kursus i en mindre gruppe.
Antal gange afhænger både af din livssituation, udfordringer, evt. andre psykiske lidelser og hvilken støtte du har.Det afhænger også af, om du i forvejen har redskaber, som hjælper dig og som du kan bruge i nuværende situation.
Du kan enten booke en tid til et individuelt forløb, som passer bedst for dig. Eller du kan tilmelde dig en plads på mit næste åbne mindfulness-kursus i gruppe med andre.
Jeg tilbyder også hjælp og redskaber og øvelser til stressforebyggelse på offentlige og private arbejdspladser. Hvis du eller mere virksomhed ønsker at høre mere, kontakt mig gerne.