Mindfulness – Er det hokus pokus eller virker det?
Af Ulla Vestergaard, stifter og indehaver af Mindfulness Aalborg. Certificeret mindfulness-instruktør med afsæt i en 3-årig uddannelse, forfatter, stress- og traumeterapeut, konsulent, socialrådgiver, certificeret coach og underviser.
Hvad er mindfulness?
Jeg hører indimellem kunder, der deltager (i et individuel forløb eller et mindfulnesskursus) sige, at nogen i deres omgangskreds tror, at mindfulness er hokus pokus og kun for ”de alternative” og ”hippi-typer”.
Hvem deltager?
Mindfulness henvender sig til og anvendes af forskellige mennesker indenfor mange forskellige erhverv. Mænd såvel som kvinder. Unge såvel som voksne og ældre. Direktører, ledere og medarbejder. Sygemeldte såvel som ikke sygemeldte. Ufaglærte såvel som folk med uddannelse af forskellige længde. Håndværkere. Læger. Pædagoger. Ejendomsmæglere. Undervisere. Advokater. Psykologer. Socialrådgivere. Sekretærer. Alle er velkomne.
Evidens for at mindfulness virker
Det har effekt på en lang række områder og kan trænes helt jordnært uden det er ”langhåret” eller underligt men helt naturligt. Alle kan lære det og vi er faktisk født med evnen til at være bevidst nærværende. Der er foretaget mange internationale undersøgelser af mindfulness og de positive effekter er for mange velkendte. Mennesker har trænet og haft god gavn af at træne teknikkerne i over 2000 år på tværs af kulturer og religioner og det er ikke bare et vestligt modefænomen. Der er evidens for, at det virker. Mindfulness er omsat til en form, der passer for vestlige mennesker og den måde, vi lever på.
Hvad er forskellen på et individuelt mindfulnessforløb og mindfulness i gruppe?
Den primære forskel på et individuelt mindfulness-forløb eller mindfulness i gruppe er, at der i et individuelt forløb er fokus på dig og din situation. Du møder i et individuelt forløb kun mindfulness instruktøren og der vil være mulighed for at sammensætte et skræddersyet forløb til dig. Du får vendt det, du står i lige nu og terapi og coaching kan inddrages efter dine ønsker, livssituation og behov. Samtale-delen kan udgøre en større del, hvis det primært er det, du har brug for. Det er dig, der bestemmer, hvad du ønsker at tale om. Øvelserne vil blive skræddersyet og guidet, så de passer lige præcis til dig og din situation.
Et åbent mindfulness-kursus foregår i en mindre grupper hvor der undervises ud fra et koncept. Den primære del af undervisningen, vil være praktiske mindfulness-øvelser. En mindre del består af teori som støtte for praksis og lettere mindful yoga øvelser. Der vil være mindre samtale og sparring på din situation i et gruppeforløb. Omvendt vil der også være refleksioner og respons fra de andre i gruppen og det kan give stor effekt og dybde til praksis. Der vil være anbefalinger til øvelser, du kan træne derhjemme imellem kursusgangene. Mindfulness-kurset i gruppe fordeles gerne over 8 gange.
Skal man have eller have haft stress, angst eller depression for at deltage?
Nej, mindfulness kan være for alle og også dig, som er i en anden livssituation. Deltagerne spænder bredt fra sygemeldte til deltagere, som kommer af andre årsager. Det kan være for at præstere og fokusere bedre på jobbet. Blive bedre til sport. Andre kommer på grund af dårlig søvn, eksamensangst, problemer på jobbet. Igen andre har eller har haft stress, angst eller depression eller har været igennem en svær periode fx på grund af sygdom, skilsmisse, fyring eller andre ting enten hos dem selv eller hos deres nærmeste. Andre ønsker at lære det, fordi de arbejder med andre mennesker. Nogen ønsker mere balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Hvilke ændringer har tidligere deltagere oplevet?
Jeg har i 2016 valgt at undersøge min egen praksis og har indsamlet omkring 500 evalueringsskemaer fra tidligere deltagere. Jeg har skrevet opgave svarende til bachelorniveau med evaluering af censor af mine mindfulness-kurser og indsamlet dokumentation over, hvad 100 deltagere har opnået efter er 8 ugers mindfulness-kursus i gruppe. Her kan du se, hvad deltagerne har oplevet.
97 % af deltagerne i mindfulness i gruppe ved Mindfulness-aalborg oplever ændringer:
- 91 % har opnået ”mere ro.”
- 91 % har fået ”større opmærksomhed/bevidsthed.”
- 85 % oplever ”mere glæde, overskud, velvære, humor og positive tanker.”
- 85 % er blevet ”mere opmærksom på kroppen og kan bedre håndtere stress og stress symptomer.”
- 82 % oplever, at de er blevet ”mere nærværende og bedre til at være i nuet.”
- 71 % kan ”bedre være i situationer og med svære ting i deres liv.”
- 53 % har fået ”bedre søvn.”
- 53 % har bemærket, at de har fået ”bedre koncentration, fokus og overblik.”
Flere oplever derudover, at “mindfulness giver bedre relationer, at de har fået bedre selvtillid og i det hele taget er blevet gladere. “
Hvordan arbejdes der med mindfulness?
Du lærer en række mindfulness-teknikker, som du kan bruge også i hverdagen, så det bliver en måde at være tilstede på. Du kan enten deltage i et individuelt forløb eller i en gruppe, hvor der er omkring 6 deltagere og instruktøren, som fast underviser hver gang. Der kan ligge en enorm frihed i at træne, hvilke tanker og følelser du vil lade styre dig og dit liv. Vi træner evnen til i højere grad at opdage vores tanker. Vi har mellem 50 og 70.000 tanker hver dag og mange kommer helt ubevidst og automatisk. De stigende krav og pres som flere og flere oplever kræver, at vi gør ting på en anden måde end vi plejer. At vi er mere bevidste og opmærksomme på hvordan vi lever vores liv.
Du træner at være mere i NUET og ikke konstant behøver at lade dig trække med af tanker om fortid og fremtid.
Mindfulness har vist enorm gode resultater til at forebygge, håndtere og afhjælpe:
- Stress
- Uro og angst
- Bekymringer
- Søvnproblemer
- Tristhed og depression
- Tankemylder
- Svære følelser fx vrede, jalousi og ensomhed
- Ubalance mellem arbejdsliv og privatliv
Mindfulness giver:
- Mere ro
- Mere glæde, overskud, velvære, humor og positive tanker
- Større opmærksomhed på kroppen
- Redskaber til at håndtere stress og stress symptomer
- Mere nærvær og styrket evne til at være i nuet fremfor i fortid og fremtid
- Styrket evne til at være i svære situationer
- Bedre søvn
- Bedre koncentration, fokus og overblik
- Bedre relationer
- Bedre balance fx mellem arbejde og privatliv
- Mere selvtillid og selvværd
- Større opmærksomhed og bevidsthed
Hvorfor træne mindfulness?
Fordi det virker også efter forløbet. Du kan bruge det i hverdagen og det er en teknik du har lige ved hånden, når du først har lært den. Du får redskaber og teknikker du kan bruge fremover. Du lærer i højere grad at opdage dine tanker og hvilke du vil lade styre dit liv og nemmere at give slip på dem igen. Mange tanker forværrer bare tingene, hvis vi ikke er opmærksomme på dem og lader dem fylde meget af vores tid. Det kan gå udover vores nærvær, humør og relationer til andre. Det kan trænes ligesom vores fysiske form kan trænes og alle kan lære det. Du lærer altså i langt højere grad at opdage og mindske fx stresssymptomer, bekymringer, grublerier og vende tilbage til nuet, hvilket er langt mere gavnligt, sundt og befriende både for dig selv og dem omkring dig.
Du kan også få langt mere livskvalitet og glæde af at lære mindfulness.
Nej, det er ikke hokus pokus eller flippet. Det er masser af forskning bag og det foregår på en rolig og jordnær måde. Det kan bruges både nu og fremover også i svære livssituationer.
Mindfulness på en jordnær måde
Ved mindfulness hos mig gøres der meget ud af, at mindfulness foregår på en måde, så langt de fleste (eller alle) kan deltage og ikke synes, at det bliver for mærkeligt at deltage. Deltagerne sidder på en stol. Det er helt frivilligt, hvor meget du ønsker at sige, hvis du fx deltager på et mindfulness-kursus i gruppe med andre. Jeg bruger ikke klokker, røgelsespinde eller andre remedier. Der er tæpper og madrasser, hvis du ønsker at bruge det eller du kan medbringe dit eget tæppe. Jeg lever selv et almindeligt liv og udover at tilbyde samtaler og mindfulness-kurser, er jeg underviser, konsulent, terapeut, coach og forfatter og afholder kurser og foredrag i samtale-træning for professionelle.
Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker at vide mere.
Skrevet af Ulla Vestergaard, stifter og indehaver af Mindfulness Aalborg. Certificeret mindfulness-instruktør med afsæt i en 3-årig uddannelse, forfatter, stress- og traumeterapeut, konsulent, socialrådgiver, certificeret coach og underviser. 6. august 2019.