UNG FIK REDSKABER TIL AT STOPPE MISBRUG. NU STYRER HAN TRANGEN OG IKKE OMVENDT

Af Ulla Vestergaard, stifter og indehaver af Mindfulness Aalborg på fuld tid siden 2014.

Certificeret mindfulness-instruktør med afsæt i en 3-årig uddannelse. Integral terapeut indenfor stress, angst og depression. Certificeret coach.
Undervist i mindfulness siden 2012 og afholdt mere end 75 8-ugers mindfulness-kurser for mere end 800 deltagere (privatpersoner og virksomheder). 25 års erfaring med professionelle individuelle samtaler med unge og voksne. Socialrådgiver, underviser og forfatter.

Jeg bliver så glad og stolt over, at en af mine yngre kunder på 27 år, som igennem mange år har haft svært ved at styre sit forbrug af alkohol nu er lykkedes med at styre det. Han kontakter mig, da han oplever, at hans forbrug i flere år har udviklet sig til et misbrug. Han oplever, at misbruget har haft negative konsekvenser for ham selv, hans familie, socialt og i forhold til at klare og passe sit studie. Han har i mange år haft det dårligt med mange løgne og meget skyld og skam, der var forbundet med hans misbrug. 

Han har været og er modig til at tage imod redskaber og har gavn af både mindfulness øvelser og samtaler om de udfordringer og situationer, der tricker hans trang til misbrug. Det er nu lykkedes ham i et halvt år at styre sit forbrug, som ikke længere er et misbrug. Det er lykkedes ham at nå det mål, han ønskede nemlig fortsat at kunne drikke i sociale sammenhænge og have et sjovt og socialt ungdomsliv med fester uden at det kammer over for ham eller han “kun” kan drikke sodavand.  

Jeg bliver så glad, når han fortæller mig, hvordan han helt konkret bruger redskaberne fra mindfulness til at mærke og styre trangen i konkrete situationen. Han bruger det i det virkelige liv og det virker. 

Som en ekstra bonus, har han nu fået langt mere styr på sit liv, er kommet i rigtig retning uddannelsesmæssigt og arbejdsmæssigt. Han har fået langt mere selvtillid, tro på sig selv, selvværd og bedre relationer til andre. Alt sammen med til at han nu oplever overskud og glæde fremfor bekymring, skyld og skam. 

En historie som denne er fantastisk og et eksempel på, at det er realistisk at slippe et misbrug og komme derhen hvor tingene lykkes og få et langt bedre liv.

Af Ulla Vestergaard d. 12.8.21

……………………………………

Hvordan arbejdes der konkret med samtale og mindfulness i dette forløb:

Jeg vil prøve helt kort og ikke for langhåret eller nørdet at beskrive, hvad der var med til, at det lykkedes for ham.

  1. Samtale og terapi: Han var klar til at skabe en ændring. Der er stor tillid, åbenhed og tryghed til, at han kan fortælle mig tingene fuldstændig, som de er uden at opleve hverken fordømmelse eller bebrejdelse. Samtale og terapi hjælper til at afdække og forløse det, der er udfordringen og til at han kan slippe stress, uro, skyld og skam. Jeg har fx anvendt og tegnet konkrete modeller, som har hjulpet.
  2. Mindfulness: Hjælper til at flytte fokus fra trangen og de følelser og energi, der tricker trangen til misbrug. Han har fået grundig træning og instruktion og “skræddersyede øvelser”, så han selv kan bruge det også i de svære situationer. Han har efter gang 2 fået mine indtalte mindfulness-lydfiler til brug derhjemme. 
  3. Coaching: Har hjulpet ham til at sætte handling på det liv han virkelig ønsker. Han er blevet bevidst om sine ønsker, drømme og værdier og mod til at handle på tingene og samtidig i stand til at tackle modgang og svære situationer. Han har fået langt mere glæde og taknemmelighed ind i sit liv. Øget selvtillid, selvværd og oplevelsen af succes. Der har været fokus både på ressourcer og udfordringer. 
  4. Rådgivning: Jeg har givet sparring og rådgivning om fx andre mulighder for behandling sideløbende med forløbet hos mig, men det var hos ham ikke nødvendigt. Jeg arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang og for nogen hjælper det at kombinere med andre indsatser og det deler jeg gerne. 
  5. Opfølgning: Vi har stadig samtaler men nu med længere tids interval end i starten.
Ulla Vestergaard

Ulla Vestergaard

Stifter og indehaver af Mindfulness Aalborg. Certificeret mindfulness-instruktør med afsæt i en 3-årig uddannelse, forfatter, stress- og traumeterapeut, konsulent, socialrådgiver, certificeret coach og underviser.

Populære artikler

Del:

Anbefalet artikler