Tanker er ikke altid “bare” tanker!  Både indenfor mange mindfulness-traditioner og terapeutiske og psykologiske retninger, er der en tendens til, at du “bare” kan få en teknik til at slippe dine tanker og minimere fx overtænkning og grublerier. 

Mine mere end 25 års professionel erfaring med samtaler, terapi, mindfulness og undervisning og fra mit eget liv har givet mig følgende viden. Nogle livssituationer giver tanker og følelser, som er så intense og svære at være med, at du ikke “bare” kan sige, at det bare er tanker, som du fx kan udskyde eller afvise. Når vi står i svære livssituationer, kan vi ikke bare slippe tankerne og de intense følelser. Der har vi brug for konkrete teknikker og redskaber for med tiden bedre at kunne være med dem og slippe dem igen. Det er vejen til mere ro, overskud og livsglæde.

Her kan du se, hvorfor nogle tanker er lettere at slippe end andre.

Lettere tanker

Er de tanker, som spontant dukker op. Fx får du i løbet af dagen en tanke, om at du har glemt at købe mælk til dagen efter. For langt de fleste er den type af tanker ret nemme at slippe igen eller udskyde til senere. 

Sværere tanker. Temaer

For langt de fleste, er de tanker, som omhandler vores temaer langt sværere at slippe eller udskyde. Vi har alle flere temaer, som vi bevidste eller ubevidst bøvler med. 

Eksempler på temaer

Relationer til andre, økonomi, job, helbred, trivsel, selvtillid, selvværd, belastninger og/eller traumer, bekymringer. Grunden til, at det ofte er sværere at slippe de tanker er, at de ofte påvirker os følelsesmæssigt. 

Tilstande

En tilstand kan fx være at finde ro, afslapning og evnen til at være i nuet. Når du ved hjælp af mindfulness-træning, har prøvet at være i en behagelig tilstand, vil det ofte fremme lysten til at træne mindfulness. Det er for mange utrolig befriende at opleve og ofte nemmere at opnå, når du træner det og bliver guide af en professionel og uddannet mindfulness-instruktør. Min erfaring er, at det er nemmere at træne og lære mindfulness, i de livsperioder, hvor der er færre udfordringer. Derfor er det vigtigt, at du i de sværere livssituationer fx sideløbende arbejder med de svære tanker og følelser.

Tilstedevær 

Det kræver ofte meget øvelse, at træne evnen til at være tilstede med det der er. Derfor kan det for mange være svært at træne og lære fx mindfulness og meditation på egen hånd og ved hjælp af lydfiler eller apps eller i en større gruppe. Hvis du træner enten alene eller i en større gruppe, er der fx ikke mulighed for at vende temaer eller konkrete redskaber. 

Du er ikke alle dine tanker. 

Mange af vores også sværere tanker bliver ikke virkelige.

Hvordan arbejdes der med temaer for at få det bedre?

Det er individuelt, hvilke tilgange, der skal til for at arbejde med de svære tanker, følelser og temaer, du måske bøvler med. Mange har tanker og temaer, som er så svære at være med, at de kræver konkrete redskaber og teknikker. Derfor arbejder jeg ud fra en integral terapeutisk tilgang, da jeg har erfaring med, at det er det, der virker.

Et trygt, skånsomt forløb med konkrete teknikker med udgangspunkt i dig

Ved et trygt, skånsomt forløb og en tilgang som passer til dig, får du konkrete teknikker, mindfulness-øvelser og redskaber. Både den terapeutiske tilgang og mindfulness hjælper og virker fx på stress, angst, søvnproblmer, belastninger, traumer, adhd, add og depression. 

Få mine indtalte mindfulness-lydfiler

Ved et individuelt forløb tager jeg udgangspunkt i dig og din livssituation og vælger tilgang og teknikker ud fra det. Du får både mindfulness-teknikker og du får mine indtalte og guidede mindfulness-øvelser gratis, som du kan træne mellem vores sessioner og efter endt forløb. 

Sammen finder vi vejen til mere ro, afslapning, overskud, glæde og tilstedevær. Også i svære livssituationer.  

Af Ulla Vestergaard d. 14.10.24

Certificeret mindfulness-instruktør, integral terapeut, socialrådgiver.

The post Få redskaber til svære tanker og livssituationer. Stress, angst og depression. appeared first on Mindfulness Aalborg.

Af Ulla Vestergaard marts 2023, stifter og indehaver af Mindfulness Aalborg, på fuld tid siden 2014.

Certificeret mindfulness-instruktør med afsæt i en 3-årig uddannelse. Integral terapeut indenfor stress, angst og depression. Certificeret coach.

Undervist i mindfulness siden 2012 og afholdt mere end 75 8-ugers mindfulness-kurser for mere end 800 deltagere (privatpersoner og virksomheder). 25 års erfaring med professionelle individuelle samtaler med unge og voksne. Socialrådgiver, underviser og forfatter. 

Jeg kommer i artiklen med råd til, hvad der kan gøre en meget svær situation lidt nemmere at håndtere.

Først kommer chokfasen:

Sikke et chok! Mange har ikke forestillet sig, at de kommer til at stå i en sådan situation, uanset om det opstår på grund af akut sygdom, eller det er en langsom fremadskridende sygdom. 

Her kan den første periode ofte være akut med indlæggelse og eller udredning for sygdommen. 

Hvilke tanker og følelser kan man have, når man står i den situation?

Man kan gøre sig tanker om den ramte i retning af: “Hvad hvis han ikke overlever?”.”Hvor mange år har han tilbage?” ”Varige følger?” ”Hvorfor?” “Hvor længe kan han bo i egen bolig?” ”Bliver jeg nogensinde glad igen, når en jeg elsker er så ramt?”  

Tankerne kan være svære at styre, og der kan være tankemylder, dårlig søvn og trivsel. Følelsesmæssigt kan du som pårørende være ramt af et sammensurium af: Sorg, angst, tristhed, vrede, frustration, tomhed, ensomhed, skyld og skam, afmagt, udmattelse eller andre svære følelser.

Udover alle de svære tanker og følelser kan du opleve, at der er rigtig mange praktiske og økonomiske ting, du skal stå for og håndtere, fordi personen der er ramt ikke selv kan. 

Mistet en og fået en anden

Det der er fælles for os, der har mistet den “gamle” person og fået en ny er, at vi er i sorg over at have mistet og samtidig skal forholde os til at kende den nye person. Det er en svær proces, og det kan føles som at kende 2 personer. Vi har på den ene side mistet, som når en person dør, men samtidig har vi “fået”en ny person, vi skal forholde os til. Det kan være meget surrealistisk og er en anden form for sorg, end hvis vi har mistet en person helt. 

Her er nogle anbefalinger og råd til dig, der er pårørende

Vær opmærksom på, at det ikke er en manual, og mennesker reagerer forskelligt. Vær derfor tro overfor hvad der virker/ikke virker for dig.

 1) Tal med andre om det

Du kan få hjælp ved samtaler, terapi og mindfulness med en professionel, vælg en som både kender det på egen krop og har faglig viden. Du vil på den måde føle en større forståelse og empati fra behandleren.  

Når man mister en person til en neurologisk sygdom eller en anden sygdom, som medfører, at personen ændrer sig markant, kan det ofte være svært for omgivelserne at forstå, især hvis de ikke selv har oplevet det. De kan ofte blive usikre på, hvor lidt og meget de skal sige, og hvad de skal spørge om. Når man er pårørende og følelsesmæssigt ramt, er man ofte ekstra sårbar i forhold til andre menneskers reaktioner. Nogle gange oplever vi, at omgivelserne siger nogle ting, som ikke er hjælpsomme for os, men som faktisk forværrer situationen, også uden at det var hensigten fra deres side. Mange kan opleve, at det er ubehageligt og for ”tungt” at tale om. Andre kan måske have tendens til at forsøge at sige de rigtige ting og komme med råd, men det er ikke sikkert, at det de siger hjælper dig, hvis de ikke selv har haft så svær eller en lignende situation inde på livet. For mange forværrer det faktisk bare situationen, at de nærmeste også har svært ved at håndtere situationen. 

Hvorfor er det sådan? Fordi mange mennesker faktisk har svært ved at vide, hvad der er det bedste at sige og spørge til. Mænd og kvinder kan ofte håndtere alvorlige livskriser og sygdom forskelligt, hvor den ene part måske har brug for at tale meget om det, og den anden måske i højere grad har brug for at få handlet og leve så ”normalt” som muligt. Det kan skabe ensomhed for begge, da de ser det fra hver deres perspektiv. Det kan være svært for alle at stå i den situation, og her kan det ofte hjælpe at tale med en professionel og neutral person, som kan hjælpe de nærmeste til at håndtere en meget svær situation.

2) Sæt egne grænser for hvem og hvor meget du vil dele

Her kan et råd være, at du overvejer, hvem du taler med om hvad og sætter grænser for hvem, hvor meget, og hvad du vil dele. Nogle gange kan den største omsorg være ikke at tale særlig meget om det, men have fokus på andre ting. 

Du kan fx forberede at stille modspørgsmål, hvis nogen spørger, og du kan mærke, at du ikke ønsker at tale om det og i stedet spørge, hvad den anden er optaget af eller skifte emne. Sig fx til dig selv, at det er helt i orden, at du selv vælger, hvem du vil tale om det med og hvornår.

3) Hvad kan være en støtte at sige til dig selv, når en af dine nærmeste er ramt? 

Det er en svær periode i dit liv, men tingene og livet ændrer sig igen på den ene eller anden måde.

Det kan nogen gange være en hjælp at sige til dig selv, at det er ok, at du lige nu ikke har lyst til de samme ting som inden. Lige nu har du måske mest brug for ro og tid til at bearbejde tingene. Mindfulness træning kan for mange være en støtte i den situation, idet det kan hjælpe dig til i højere grad at slippe svære tanker og følelser og giver dig teknikker og metoder til i højere grad at være i nuet.

4) Hvordan kan du gå ind og ud af svære tanker og følelser, og er det muligt at minimere bekymringer?

Mange gange kan vi have tendens til at google og søge statistik om emnet, og ofte forværrer det bare vores situation, fordi hjernen ofte vil hæfte sig ved statistik,der beskriver de svære tilfælde. Vær opmærksom på om det hjælper dig eller modsat måske forværrer, hvordan du har det, at du læser om det. Mange bliver faktisk bare mere triste, bekymrede og opgivende af det. Hvad er bedre for dig at bruge tiden på? Måske du kan lave aftaler med dig selv om, hvor meget tid du bruger på at læse om det og forsøge at slippe det igen.

Det kræver træning i højere grad at kunne styre sine tanker, følelser og adfærd, men det er langt mere befriende end det modsatte. Mindfulness kan være et rigtig godt redskab til at være opmærksom på, hvad der hjælper at gøre mere/mindre af.

5) Hvad kan hjælpe under ekstremt pres og sorg over sygdom hos en af dine nærmeste?

At forsøge at begrænse overtænkning og ikke konstant at gå med de svære tanker og følelser. Hvis det giver mening for dig, kan du fx afsætte alenetid, hvor du vælger at gå med svære tanker og følelser. For mange kan mindfulness hjælpe til et “break”, og det kan være befriende at skabe en stund med fokus på åndedrættet, kroppen eller bare at mærke kaffekoppen i hånden. En stund eller frikvarter, hvor katastrofetankerne og bekymringerne træder lidt i baggrunden, og du i stedet er i NUET. Det at afsætte tid til sig selv kan gøre, at man både får sig taget af sig selv (egenomsorg og samtidig i langt højere grad kan være der for familie og dermed skåne dem for ekstra pres og belastning. Mindfulness træning kan give en større følelse af styrke, robusthed og kontrol, idet du kan trænes i at vælge, hvad du vil give opmærksomhed. Samtaler med en professionel og certificeret mindfulness-instruktør kan hjælpe til, at du i højere grad kan bevare roen og forebygge, at svære tanker og følelser indhenter dig om natten og går udover din søvn.

6) Gør mindfulness det nemt at slippe tankerne og følelserne og være i NUET? 

Jeg må være ærlig og sige nej, det gør det, for langt de fleste, ikke. For mange er det sådan, at det er allersværest at bruge, når de har allermest brug for det. Omvendt giver det også en kæmpe lindring og frihed at være i stand til at bruge det i svære situationer. Derfor anbefaler jeg, at du lærer det og træner mindfulness sammen med en certificeret og erfaren mindfulness-instruktør fremfor fx bare at lytte til mindfulness lydfiler. Mine evalueringer af mine mindfulness-kurser viser faktisk bedst effekt og udbytte hos dem, der har det værst og har mest brug for det. Men ligesom det er nemmere at løbe en marathon, når du har trænet løb af kortere strækninger, er mindfulness nemmere at lære, inden du står på toppen af en stor udfordring. Dermed ikke sagt at det ikke kan lade sig gøre, når livet virkelig er svært – det er bare sværere ikke at lade tankerne og følelserne styre i de livssituationer. 

7) Hvad kan hjælpe når du er i sorg?

Jeg ser mindfulness træning som et ud af en række andre ting, der kan hjælpe. For nogle hjælper det at gå en tur, motionere eller gøre andre gode ting for sig selv – alene eller sammen med andre.

Min erfaring er, at et individuelt forløb over flere gange kan hjælpe, og jeg kombinerer samtale, terapi, mindfulness, meditation og coaching og tilpasser forløbet, så det passer til dig og din proces. 

8) Mindfulness, meditation og samtaler hjælper i meget svære livssituationer

Mennesker har anvendt meditation og mindfulness og haft god gavn af det igennem mere end 2000 år og har brugt det også i ekstremt svære livssituationer. Alle har evnen til at lære det, og du er velkommen til at kontakte mig, uanset om du befinder dig i en lettere eller sværere livssituation. Der er de seneste år udgivet mange tusinde videnskabelige artikler omhandlende mindfulness, og både internationale og danske undersøgelser viser et positivt resultat. Jeg har selv undersøgt min egen prakis og har indsamlet flere hundrede evalueringer fra tidligere kunder.

Nogle tanker er langt sværere at frisætte sig fra end andre. I de livsperioder, hvor vi fx har alvorlig sygdom og/eller andre svære situationer inde på livet, er det ofte sværere end i de livsperioder, hvor der er mindre alvorlige problemer. 

Læge, professor, forfatter og udvikler af MBSR (mindfulness baseret stress reduktion)  Jon Kabat- Zinn citeres jævnligt for følgende: “Tanker er bare tanker. De er ikke dig eller virkeligheden”. 

Når du står i en situation med alvorlig og måske livstruende sygdom, føles katastrofetankerne ekstremt virkelige, og her har du virkelig brug for redskaber til at håndtere dem, da de både kan være utrolig kraftfulde og pinefulde og ikke så nemt forsvinder igen. Det kræver teknikker og redskaber, men modsat er det utrolig befriende indimellem at kunne adskille sig fra sine tanker og følelser.

Min tilgang til samtaler og mindfulness når livet er barskt og svært 

Min tilgang er blandt andet inspireret af Pema Chödran, som har skrevet en bog med titlen: Når verden bryder sammen.

”Virkelig kommunikation til hjertet og virkelig at være til stede for en anden – ens barn, ens ægtefælle, forældre, klienter, patienter eller den hjemløse på gaden – indebærer, at man ikke lukker af over for sig selv. Det betyder, at man giver sig selv lov til at føle det, man føler, uden at skubbe det til side. Det betyder, at man accepterer hvert eneste aspekt af sig selv, også de dele man ikke bryder sig om. At gøre det – kræver åbenhed. Kun indenfor et åbent, ikke fordømmende rum er vi i stand til at anerkende vores følelser. Kun i et åbent rum, kan vi se, høre og føle, hvordan andre virkelig er – det der sætter os i stand til at være sammen med dem og i egentlig forstand kommunikere med dem”.  

For mange er det en nødvendighed at forsøge at håndtere de svære følelser. Når du står i en svær situation, kan terapi og mindfulness være en stor hjælp i forhold til i højere grad at håndtere dine tanker og følelser. Mindfulness hjælper dig til at være mere i nuet.

Terapi hjælper dig til at bearbejde og arbejde med tingene, og mindfulness hjælper dig til i højere grad at skabe mere ro og blive i stand til bedre at håndtere dine tanker og følelser og fx rette din opmærksomhed på andre ting og til at vende tilbage til nuet. 

Coaching kan være godt  til at komme videre og begynde at ”leve mere” igen, når du er parat til det og vil ofte først være mest brugbart senere i et individuelt samtale og mindfulness-forløb.

Jeg er yderst taknemmelig for at kunne hjælpe andre, som befinder sig i en meget svær livssituation. Hvis du har brug for hjælp af andre årsager, er du mere end velkommen til at kontakte mig også helt uforpligtende.

Kærlig hilsen

Ulla

The post <strong>At miste og ikke at have mistet en du elsker</strong> appeared first on Mindfulness Aalborg.

Certificeret coach. Stifter og indehaver af Mindfulness Aalborg på fuld tid siden 2014. Certificeret mindfulness-instruktør med afsæt i en 3-årig uddannelse. Integral terapeut.
Undervisningserfaring siden 2012 både for medarbejdere (socialrådgivere og myndighedspersoner) i forskellige afdelinger i kommuner, Tillidsrepræsentanter. Private virksomheder. Studerende ved Aalborg Universitet.

I denne artikel beskriver jeg først, hvorfor det er vigtigt at arbejde med alliancen for at skabe
bedre samtaleforløb og resultater. Efterfølgende viser jeg, hvorfor det er vigtigt at kunne
veksle mellem forskellige typer af samtaler igennem et samtale-forløb og hvad forskellen er
på at have fokus på enkelte samtaler kontra overblik over et samtale-forløb. Det kræver
forskellige kompetencer.

Artiklen baserer sig på min bog: Socialrådgiverens samtaler – En praktisk håndbog i
rådgivende, samskabende og coachende samtaler.

Hvad er forskellen på relation og alliance?
Begrebet alliance skal forstås bredere end relation og er samtidig mere specifikt. Alliance skal
forstås som bestående af tre dele:
• Enighed om mål og delmål (fælles mål)
• Enighed om den enkelte samtales fokus og metoder samt om forløbets
fremgangsmåder/aktiviteter til at nå det fælles mål (Det har betydning for om
samtalen og forløbet opleves som meningsfuldt)
• Et følelsesmæssigt bånd mellem rådgiver og borger, hvor borgeren føler sig forstået,
bekræftet, anerkendt, værdsat og oplever tillid og tryghed
Borgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for
fremskridt.

Hvordan skabes og bibeholdes en alliance?
Det er ofte nemmere at rammesætte en enkelt samtale eller enkeltstående samtaler i
fællesskab med borgeren. Det bliver ofte mere komplekst, når der er tale om længerevarende
samtaleforløb. Rammesætningen i samtalerne kan være forskellig fra gang til gang og
indholdet i samtalerne kan også være meget forskelligt fra gang til gang. Det er vigtigt, at
tydeliggøre de forskellige typer af samtaler. Du kan fx sige i dag skal vi have en samtale, hvor
jeg først fortæller om lovgivningen, da det er vigtigt, at du kender den. Eller i dag giver det bedst
mening, at vi sammen bliver enige om, hvad vi skal tale om og hvordan vi sammen kan arbejde i retning af næste skridt, som er praktik. Det er vigtigt at tydeliggøre de forskellige
samtaleforløb, da det eller kan medføre risiko for misforståelse, usikkerhed, utryghed,
konflikter og måske klager. Uanset om du er rådgiver, jobkonsulent, virksomhedskonsulent
eller mentor er det vigtig at være bevidst om de forskellige typer af roller og samtaletyper, da
det ellers kan påvirke alliancen. Derfor er det vigtigt at have fokus på processen i et
samtaleforløb og ikke ”kun” fokus på den eller de enkelte samtaler.

Hvad kan ødelægge en alliance?
Rådgiver har haft 3 samtaler med en aktivitetsparat borger, som har problemer udover
ledighed. Rådgiver har valgt at afholde coachende samtaler, som er de samtaler, hvor
borgeren har størst råderum. Rådgiver har rammesat alle 3 samtaler ved at spørge, hvad
borgeren selv ønsker og gerne vil og har ikke informeret om lovgivningen og de muligheder
og konsekvenser, der kan være. Borgeren har frivilligt ønsket at ville deltage i praktik og har
selv bestemt praktiksted og timetal. Rådgiver og borgere har indtil nu haft en god relation.
Rådgiver finder undervejs i forløbet ud af, at borgeren ikke længere møder i praktikken.
Hvad gør du som rådgiver? Fortsætter du med, hvad-vil-du-selv-strategien? Altså den
coachende stil? Vælger du den samskabende stil, hvor du sammen med borgeren forsøger at
arbejde i retning af delmål og mål? Eller vælger du en rådgivende samtale, hvor du informerer
borgeren om lovgivningen og evt. konsekvenser af udeblivelse?
Hvordan tænker du, at det påvirker borgeren og din ellers gode relation, hvis du vælger den
ene fremfor den anden type af samtale?
Hvordan vil det være mest fair overfor borgeren at håndtere denne situation?
Når man ikke er tydelig omkring sin rolle eller samtaletype og konsekvenserne, kan det skabe
usikkerhed og gå udover alliancen. Borgeren kan opfatte de ting, der sker som tilfældige og
uforudsigelige.

Et eksempel som påvirker (ødelægger) alliancen mellem leder og medarbejder
For at koble ovenstående til rollen mellem leder og medarbejder ser du følgende eksempel:
Nærmeste leder indkalder en af sine medarbejdere til en samtale uden at informere
medarbejderen om, hvad samtalen går ud på. Lederen starter med at spørge medarbejderen,
hvad hun ønsker at tale om og nævner ikke, hvad de skal tale om. Medarbejderen opfatter
indledningen som en samtale med et stort råderum (coachende samtale) og begynder at tale
om, hvad hun ønsker af opgaver. Efterfølgende og et stykke henne i samtalen oplyser lederen,
at samtalen går ud på at fortælle, at hun skal flyttes til en anden afdeling. Medarbejderen
bliver helt forbavset og chokeret over denne besked, da hun var helt uforberedt på, at det var
det samtalen gik ud på og ikke troede, at det var det mødet skulle handle om. Medarbejderen
går derfra skuffet, vred, trist og frustreret. Hun oplever derefter, at alliancen, som inden var
god blev ødelagt. Derfor er rammesætningen, tydelighed og fokus på samtaletypen vigtig,
hvad enten du er rådgiver, leder eller ansat i en anden funktion, hvor du har professionelle
samtaler. Medarbejderen var højst sandsynlig blevet skuffet og træt af resultatet af samtalen
uanset, hvordan lederen havde gjort det, men opfattelsen af processen ville have været en
anden, hvis hun var blevet ordentligt informeret og samtalen var blevet rammesat tydeligt fra
starten.

Derfor er det vigtigt at være bevidst om at rammesætte, være tydelig og italesætte om og hvor
stort et råderum, der er.

Hvilke faktorer kan påvirke et samtaleforløb?
1) Enighed om mål og delmål (fælles mål). Hvordan arbejder du med fælles mål og
delmål?
2) Enighed om den enkelte samtales fokus og metoder samt om forløbets
fremgangsmåder/aktiviteter til at nå det fælles mål (Opleves samtalen og forløbet som
meningsfuldt) – Hvordan er du med til at gøre samtalen og forløbet meningsfuldt?
Hvilket faktorer er med til, at fx praktikforløb lykkes? Hvilke overvejelser gør du dig
undervejs?
3) Et følelsesmæssigt bånd mellem fagperson og borger, hvor borgeren føler sig forstået,
bekræftet, anerkendt, værdsat og oplever tillid og tryghed. Borgerens opfattelse af
alliancen med rådgiver er et væsentligt grundlag for fremskridt.

Hvordan skaber du den fornødne tillid og tryghed? Hvad er med til, at borgeren
oplever sig set, mødt og forstået?
Rådgivers tro på borgeren er vigtig for de resultater, der skabes
Det er velkendt forskning fra blandt andet Vækstcenteret, at rådgivers tro på borgeren er
vigtig for de resultater der skabes. Den kan udfoldes på den måde, at rådgivers tro på, at lige
præcis den indsats er den rigtige for netop denne borger, som lige nu befinder sig i den
livssituation. Fx om rådgiver tror på, at der findes de relevante og meningsfulde tilbud og
muligheder, der skal til for at hjælpe personen med at nå det overordnede mål. Om det fx er
muligt at finde og iværksætte et relevant match mellem borger og virksomhed. Om
virksomheden har de kompetencer, der fx skal til for at hjælpe borgeren videre og om
borgeren passer til lige præcis den virksomhed.
Du kan fx stille dig selv følgende spørgsmål:

• Hvordan kan du i dine samtaler skabe håb og forventninger til, at et forløb og/eller til,
at en praktik kommer til at lykkes?
• Hvad gør du allerede og hvordan virker det?
• Hvad kan du gøre med af/mindre af i dine samtaler?
• Hvilke af dine tanker eller antagelser er du bevidst om kan gå udover din tro på
borgeren?
• Hvornår har du fået skabt et rigtig godt match mellem borger og
virksomhed/uddannelsessted? Hvad var medvirkende til, at det lykkedes?
Forskellen på at tænke i enkelte samtaler kontra fokus på processen i et samtaleforløb
Når du afholder en enkelt samtale, har du typisk opmærksomhed på indholdet af lige netop
denne samtale. Det kan fx være, at du ved en 1. gangs samtale har fokus på at skabe en god
relation og måske stiller spørgsmål, som giver dig mere viden om borgeren. Det er de
spørgsmål jeg i min bog: ”Socialrådgiverens samtaler” kalder for sagsafklarende spørgsmål
(indenfor systemisk teori kaldes de for lineære spørgsmål). De giver dig som fagperson viden
om borgeren, men skaber ofte ikke ny viden hos borgeren, da du spørger til ting borgeren
allerede ved altså velkendt information.

Eksempler på sagsafklarende spørgsmål er fx
• Hvornår blev du første gang syg?
• Hvilke ansættelser har du haft?
Hvad gør du typisk ved en 1. gangs samtale i den funktion du er ansat i? Hvilke spørgsmål stiller du eller kommer du mest med rådgivning?
Ved et længerevarende samtale-forløb vil du typisk have fokus på
samtaleprocessen
Det kræver ofte flere kompetencer at lede processen i et samtaleforløb end bare en enkelt
samtale. Det er de kompetencer, der også kaldes for ”gamemaster” færdigheder, hvor du har
fokus på, hvor I er på vej hen. Lidt ligesom en kaptajn på et skib, som har overblikket over,
hvor I gerne skal nå hen og hvad der skal til for at nå derhen.
Udviklende spørgsmål kan få borgeren tættere på job og uddannelse
For at lede et samtaleforløb, kræver det, at du kan veksle mellem forskellige typer af samtaler
og spørgsmål. Hvis samtalen eller samtalerne skal medvirke til at skabe fx motivation, håb og
udvikling kræver det andre og flere kompetencer. Ved de samtaler, hvor der fx er brug for at
spørge uddybende ind til borgerens situation for at skabe et relevant match i forhold til
uddannelse eller virksomhed, giver det ofte mening også at stille andre spørgsmål end
sagsafklarende (også kaldet lineære spørgsmål). Det kræver et højere abstraktionsniveau at
stille udviklende spørgsmål (også kaldet cirkulære spørgsmål indenfor systemisk teori), da de
spørgsmål i højere grad kan være med til at skabe en ”tilpas forstyrrelse”, som kan hjælpe
borgeren skridtet videre. Det er de spørgsmål, som kan hjælpe borgeren til at få øje på nye
vinkler og perspektiver end hvis du ikke havde stillet de spørgsmål eller kun stillet
sagsafklarende spørgsmål. De spørgsmål kan være med til at borgeren kommer tættere på det
overordnede mål om job eller uddannelse.
Hvilke sagsafklarende spørgsmål stiller du? Hvilke udviklende spørgsmål anvender du? Er du
bevidst om forskellen på de sagsafklarende og udviklende spørgsmål? Du kan også se mere i
kapitel 1, 2 og 6.

Hvilke kompetencer kræver det både at være samskabende og skabe udvikling?
Arbejdet i fx et jobcenter kan være komplekst på flere måder:
1) Målgruppen du arbejder med. Det kræver ofte specialviden og mange borgere får
måske ikke den fornødne hjælp og behandling i fx psykiatrien eller andre områder.
Hvis du som rådgiver, jobkonsulent skal hjælpe personer med komplekse
udfordringer, kræver det faglige kompetencer og indsigt. Nogle har du måske allerede
qua din uddannelse og eller efteruddannelse og andre må du erhverve dig hen af vejen.
2) At kunne mestre både at være myndighed, motivator, ekspert, hjælper og have fokus
på samtaleforløbet kræver kompetencer.
Hvilken viden har du allerede fra din uddannelse og eller efteruddannelse og kurser om den
målgruppe du arbejder med?
Hvilke samtale-kompetencer har du allerede?
Hvordan kan du være samskabende i forhold til fx en praktik eller uddannelse?
• Hvad skal der evt. arbejdes med inden borgeren bliver klar og hvilke områder, kan der
arbejdes med i praktikken eller på uddannelsen?
• Hvordan får du lavet det rigtige match mellem borger og virksomhed?
• Hvad skal du spørge ind til hos borgeren og forsøge at afklare?
• Hvad skal du kigge efter hos virksomheden for at lave det helt rigtige match?
Hvilke spørgsmål stiller du til borgeren og virksomheden, hvis du skal finde en relevant
praktik?

Hvad kunne evt. være vigtige områder at spørge ind til:

Borgerens egne ønsker, forventninger

Bekymringer

Håb

Helbred

Skånehensyn

Behov

Brug for hjælp til

Tidligere erfaringer, hvor noget er lykkedes/ikke lykkedes

Personer som kan være en støtte

Hvad er der brug for sideløbende med praktikken?

Konkrete aftaler
Hvilke spørgsmål har du eller dine medarbejdere god erfaring med at stille?
Hvordan øger du sandsynligheden for et godt match mellem borger og virksomhed?
• Har du relevant viden om borgeren og borgerens situation og behov?
• Hvilken type af virksomhed er der brug for at øge sandsynligheden for at det lykkes?
Her er det ofte ikke nok ”bare” at finde en relevant arbejdsplads med relevante
arbejdsopgaver men også, at du er i stand til at spotte, om virksomheden har relevante
personer, som skal og kan hjælpe personen videre. Det er vigtigt, at virksomheden er
engageret og gearet til at arbejde med borgerens konkrete mål, delmål, kompetencer
og arbejdsmarkedsparathed, hvis det er det, der er målet med lige præcis denne
praktik.
• Hvem kan evt. hjælpe virksomheden undervejs?
• Hvilke sideløbende indsatser giver mening at iværksætte eller fortsætte?
• Hvad er vigtig viden for virksomheden at få om borgeren og hvad har borgeren brug
for at vide om virksomheden inden hun siger ja?
• Hvilken viden synes borgeren, at virksomheden må og skal have?
Hvilke oplysninger synes du, det er vigtigt, at en virksomhed får om fx borgerens situation,
helbred og prognose? Hvad skal virksomheden vide for at kunne give den rette hjælp?

Hvordan skaber du klarhed om det overordnede mål?
Uklare overordnede mål kan skabe usikkerhed, om hvor man er på vej hen? Hvad arbejder vi i
retning af? Er forventningen ordinær ansættelse eller afklaring til fx flexjob? Nogle gange kan
det være uklart inden en praktik, men det er vigtigt at italesætte.
Hvorfor kan det være godt at veksle mellem forskellige samtaletyper, når du fx skal
iværksætte en praktik?

Nedenfor kan du hvorfor det giver mening, at fagpersonen, som iværksætter og følger op på fx
en praktik kan veksle mellem forskellige typer af samtaler.

Rådgivende samtaler (mindst råderum til borgeren)
Under de rådgivende samtaler vil jeg beskriver to undertyper: Myndighed og ekspertsamtalerne.
Myndighed. Orientere borgeren om relevant lovgivning om fx praktik.
Regler omkring timetal m.m.
Evt. orientering om mulighed for mentorstøtte og eller andre muligheder i henhold til
lovgivningen ud fra borgerens behov. Hvad er muligt/ikke muligt.
Orientere virksomheden om lovgivningen.
Ekspert. Rådgiver eller jobkonsulent undersøger og opnår relevant viden om virksomheden.
Dybere kendskab til virksomheden for at kunne vurdere, om lige netop den virksomhed er et
godt match.
Er det muligheder for fx at tilgodese de behov borgeren har?

Samskabende samtaler (Sammen med borgeren)
Samskabende samtale kan sagtens minde om fx en ekspertsamtale og kan godt kombineres.
Den væsentligste forskel mellem ekspertsamtaler og samskabende samtaler er, at du ved de
samskabende samtaler stiller flere spørgsmål og kommer med mindre eller ingen
ekspertviden.
Hvis du fx skal arbejde med at skabe motivation, håb og ønske om at tage næste skridt, kan
der være behov for at kunne supplere med udviklende spørgsmål.
Du afklarer sammen med borgeren, hvilke relevante mål og delmål I skal arbejde i retning af.
I afklarer sammen, hvad borgeren har brug for at vide om virksomheden/eller måske flere
virksomheder for at blive mere afklaret på, om det kunne være et godt match inden opstart.
Hvad har borgeren brug for hjælp til fra dig eller andre fagpersoner i forbindelse med opstart?
Hvad skal du evt. være opmærksom på, at der kan bliver behov for undervejs i praktikken?

Coachende samtaler (Størst råderum)
For at afholde ”rene” coachende samtaler kræver det, at borgeren er informeret om relevant
viden om fx lovgivningen og gensidige forventninger. Ellers kan der være risiko for
misforståelse og borgeren kan opleve uforudsigelighed, mangel på tryghed og tillid.
Hvis du holder en ren coachende samtale, svarer det til, at du spørger borgeren helt åbent:
Hvad ønsker du at tale om? Eller hvad vil du gerne arbejde i retning af? Det kan give god
mening ved nogle typer af samtaler men kræver, at der er overensstemmelse mellem
borgerens ønsker, lovgivningen og organisationens rammer. Ellers kan det komme bag på
borgeren, hvis du pludselig ændrer retning og fx ikke har informeret om relevant lovgivning,
som fx i tidligere nævnte eksempel, hvor borgeren ikke mødte i praktik.

Ved de coachende samtaletyper har borgeren størst råderum.
Samtale er ikke ”bare samtale” og alle samtaletyperne kan have sin berettigelse
afhængig af, hvad samtalen kalder på
Samtale er ikke ”bare samtale” og spørgsmål er ikke ”bare spørgsmål” men nogle
samtaletyper kan være hjælpsomme og udviklende for lige netop den person lige såvel som et
godt råd eller relevante spørgsmål kan være det, der skaber udvikling. Det giver derfor god
mening ikke ”kun” at have fokus på den enkelte samtale men selve samtaleforløbet over tid.
……………………………
Coachende
Jobkonsulenten spørger fx borgeren:

Hvad ønsker du at tale om/eller opnå ved samtalen?

Fagpersonen stiller primært spørgsmål og holder fx ekspertviden tilbage.

Kræver at der er overensstemmelse mellem borgerens ønsker og forventninger og organisationens rammer og retning. Hvis ikke det er afstemt kan der fx opstå uklarhed og
misforståelse, hvilket kan påvirke alliancen.

Coachende samtaler har større råderum end samskabende samtaler.

Samskabende
Jobkonsulent eller rådgiver bliver enig med borgeren om, hvad de skal tale om og arbejder sammen om fælles mål, delmål og fælles handling indenfor rammer og retning.

Fagpersonen stiller flere spørgsmål end ved myndigheds og ekspertsamtaler.

Samskabende samtaler har ofte større råderum end myndigheds eller ekspert-samtaler men
mindre råderum end de coachende samtaler.

Tre grundlæggende samtaletyper. Ulla Vestergaard, 2018. Baseret på Vestergaard (2017): Socialrådgiverens samtaler
Myndigheds- og ekspertsamtaler
A) Myndigheds-samtaler er samtaler, hvor du fx informerer, om, hvad der er muligt i forhold
til lovgivningen. Du fortæller fx om reglerne for praktik.
B) Ekspert-samtaler du undersøger og kommer med relevante oplysninger om virksomheden og formidler det til borgeren.
Mindre råderum for borgeren end ved samskabende og coachende samtaler.

Om socialrådgiverens samtaler:
”Faget har med denne bog fået et lærebogsmateriale, der i høj grad tilgodeser behovet for
praksisomsætning. Noget, der altid har været bærende for faget – og som vedblivende skal være det.”

Frank Nielsen. Underviser og tidligere studienævnsformand, Socialrådgiveruddannelsen ved Aalborg Universitet

The post Hvordan skaber du relevante samtaleforløb og hjælper borgeren tættere på job og uddannelse? appeared first on Mindfulness Aalborg.

Certificeret coach. Stifter og indehaver af Mindfulness Aalborg på fuld tid siden 2014. Certificeret mindfulness-instruktør med afsæt i en 3-årig uddannelse. Integral terapeut.
Undervisningserfaring siden 2012 både for medarbejdere (socialrådgivere og myndighedspersoner) i forskellige afdelinger i kommuner, Tillidsrepræsentanter. Private virksomheder. Studerende ved Aalborg Universitet.

Når jeg har afholdt kurser i den samskabende myndighedssamtale, er der mange, som ønsker redskaber til “den svære myndighedssamtale.” Det handlet ofte om situationer, hvor der ikke er enighed mellem borger og rådgiver. Hvad kan rådgiverne gør for at bevare en god følelsesmæssig relation på trods af uenighed? 

Hvorfor er den svære myndighedssamtale ofte udfordrende for en alliance?

Den svære myndighedssamtale er for mange den af rådgiverens samtaletyper, som er mest udfordrende for alliancen. Hvis vi kigger på alliancemodellen i bogens kapitel 4, så er det befordrende for alliancen, at der er:

1. Enighed om mål og delmål. 
2. Enighed om indsatser og aktiviteter. 
3. Et følelsesmæssigt bånd.  

Ulla Vestergaard. www.coachingograadgivning.dk – uvestergaard@gmail.com – december 2017

Af Ulla Vestergaard. Konsulent, socialrådgiver, certificeret coach, mindfulnessinstruktør og underviser. Forfatter til bogen (2017) “Socialrådgiverens samtaler – En praktisk håndbog i rådgivende, samskabende og coachende samtaler.”

Hvordan være samskabende, når du også har myndighed?

I artiklen ”Hvordan skabe udvikling gennem et samtaleforløb” beskrev jeg de forskellige typer af samtaler du som socialrådgiver, sagsbehandler, jobkonsulent, virksomhedskonsulent eller mentor har brug for at mestre. Det blev i artiklen beskrevet, at det er vigtigt at kunne veksle mellem tre typer af samtaler i rollen som myndighedsperson; rådgivende, samskabende og coachende. Denne artikel har primært fokus på de samskabende samtaler.

Hvad er samskabende samtaler?

De samskabende samtaler er de samtaler, hvor du i et samarbejde med borgeren arbejder i retning af mål og delmål, som er realistiske og som både borgeren ønsker og som er mulige i forhold til lovgivningen og organisationens rammer. Det er de samtaler, hvor du både stiller spørgsmål, lytter men også kan komme med relevant rådgivning herunder ekspertviden.

Hvad bidrager artiklen med?

• Eksempler på spørgsmål, du kan stille i starten, midten og slutningen af dine samtaler.
• Et eksempel på uddrag af en samtale mellem rådgiver og en ung. Ud af mange forskelligesamtaler og samtaletyper kan dette uddrag af et eksempel være en måde at gøre på det på.Hvilke roller har du som fagperson?Mange socialrådgivere, sagsbehandlere, beskæftigelsesrådgivere, jobkonsulenter og mentorer, har mange forskellige roller og kontekster, de skal navigere i og mestre. Rollerne afhænger naturligvis af den funktion, du er ansat til at varetage. Mange skal opfylde måltal, være myndighed, borgerens hjælper, kunne ”sælge” en praktik, samarbejde på flere niveauer, tilgodese forskellige og til tider modsatrettede roller, være ekspert og kunne motivere og skabe udvikling. Du kan sikkert selv nævne flere eksempler på roller og opgaver du skal varetage. De mange og til tider modsatrettede og komplekse roller gør valg og veksling mellem samtaletyper og værktøjer særlig vigtig. Først er der eksempler på nogle teknikker, du kan bruge til at sætte rammer og retning

1

Ulla Vestergaard. www.coachingograadgivning.dk – uvestergaard@gmail.com – august 2017
sammen med borgeren og derefter eksempler på spørgsmål. Det er en væsentlig færdighed i

samskabende samtaler.

Sæt rammer og retning

Hvad enten vi er socialrådgivere, jobkonsulenter, virksomhedskonsulenter eller mentorer er det vigtigt, at vi både ved den enkelte samtale og igennem et samtaleforløb kan tydeliggøre en klar forståelse af retning og mål. Det er ligeledes vigtigt, at vi er opmærksomme på, hvornår hvad i forløbet skal og kan ske. Dette kræver færdigheder og overblik i forhold til at sætte de rigtige aktiviteter og handlinger i gang, når borgeren er parat til det. Det kræver samtidig, at vi både har viden om og får formidlet videre, hvad skal kunne lade sig gøre og hvad der er muligt/ikke muligt og hvornår i forløbet skal hvad ske. Og samtidig husker at involvere borgeren og andre relevante fagpersoner undervejs. Det kan også være, at der er ting, der er brug for, at vi får afklaret i organisationen for at kunne arbejde i retning af mere tydelige mål og delmål.

Hvad er vigtigt at afklare inden og undervejs i forløbet?

Hvilke forventninger har fagpersonen til samarbejdet med borgeren og omvendt? Hvad er muligt i forhold til lovgivningen og organisationen? Er der fx noget du skal have afklaret og spurgt ind til/have viden om internt i organisationen eller eksternt. Det kan fx være, at du skal have mere viden om virksomheden inden du ved, om det vil være et relevant og godt match til lige netop den borger du sidder overfor? De inddragende og samskabende samtaler kan gøre det nemmere for fagpersonen at forsøge at tilgodese flere parters synspunkter, muligheder og holdninger

Hvordan kan du starte en samskabende samtale?

Du kan fx starte med at sige, hvad du tænker samtalen vil gå ud på og hvad I skal tale om. Du kan herefter spørge, om borgeren er enig/uenig i det? Hvad er vigtigt for borgeren at tale om? Det kaldes at rammesætte samtalen sammen med borgeren.

Eksempler på spørgsmål

Dernæst kan du vælge at stille åbne spørgsmål og i nedenstående figur, ser du eksempler på åbne spørgsmål, lukkede spørgsmål og hjælpespørgsmål. Åbne spørgsmål kan fx bruges til at spørge ind til borgerens egne tanker, ideer og ønsker. Modsat åbne spørgsmål giver lukkede spørgsmål, ofte anledning til ja/nej svar. I modellen ses nogle eksempler på lukkede spørgsmål.

2

Ulla Vestergaard. www.coachingograadgivning.dk – uvestergaard@gmail.com – august 2017

Hjælpespørgsmål kan bruges til at spørge yderligere ind til det borgeren har sagt. Det kan fx være, at borgeren under samtalen nævner: ”Jeg kan ikke lide at være sammen med mange mennesker”. Her kan du fx stille et hjælpespørgsmål og bede borgeren om at fortælle noget mere om det. Det kan være, at der kommer vigtig information frem, som kan være en hjælp i forhold til at finde den rigtige løsning. Måske er mange 10 eller tre. Du kan ikke vide det før end du får spurgt og lyttet til det borgeren fortæller dig. Når vi spørger uddybende ind kan dette minimere risikoen for tolkning og dermed mindske risikoen for misforståelse.

Hvordan kan du som professionel samtalepartner hjælpe borgeren til at finde relevante løsninger?

Hvis du som fagperson anvender inddragende samtaletyper og teknikker, vil du i højere grad være i stand til at stille spørgsmål og lytte på en måde, så borgeren i højere grad er involveret i sit eget forløb. Langt de fleste mennesker er mere motiveret for handling imod de mål og ønsker de selv har været med til at udforme og har haft indflydelse på. Derfor er det vigtigt at stille spørgsmål inden du for tidligt i samtalen og/eller samtaleforløbet kommer med løsninger. Ved at træne forskellige typer af samtaler ud fra en konkret samtalemodel, vil du i højere grad blive i stand til at hjælpe borgeren i retning af realistiske og holdbare løsninger. Du sikrer samtidig, at du selv har mulighederne for øje og ikke fx lover borgeren noget, som ikke kan lade sig gøre. Det der

3

Ulla Vestergaard. www.coachingograadgivning.dk – uvestergaard@gmail.com – august 2017

kendetegner de samskabende samtaler er, at du sammen med borgeren arbejder i retning af en fælles løsning. En måde at sikre, at I arbejder i samme retning er at have fokus på opbygningen af en samtale og på sigt et samtaleforløb. I denne artikel er fokus på en enkelt samtale og ikke hvordan du kan gøre igennem et længevarende samtaleforløb. Ved at følge en bestemt samtalemodel sikrer du også, at du under samtalen ikke så nemt mister fokus på, det I skulle tale om. Modellen kan også gøre det nemmere at holde egne forslag og løsninger tilbage og fx først komme med dem i løbet af (senere i) samtalen.

Hvordan kan du bygge dine samtaler op?

I min bog om ”Socialrådgivernes samtale – En praktisk håndbog i rådgivende, samskabende og coachende samtaler” kan du se en model, der viser samtalens forberedelse (inden samtalen), start, midte, afslutning og refleksion efter samtalen. Læs mere side 46-67 i bogen. Du kan også læse mere om de forskellige typer af samtaler og forskellige spørgsmål, du kan stille og mange eksempler omsat til faget. Hvis du ønsker at se en artikel om bogens forskellige samtaletyper kan du læse mere i tidligere artikel: ”Hvordan skabe udvikling gennem et samtaleforløb”.

Uddrag af en samskabende samtale

Samtalen foregår mellem en rådgiver (R) og en ung (U) i forbindelse med opstart af en praktik

Starten af samtalen: Velkomst og fælles rammesætning af, hvad samtalen skal handle om

R: I dag skal vi tale om, hvordan vi sammen får fundet en relevant praktik til dig. Hvad tænker du om det og hvad er vigtigt for dig at få talt om?

U: Jo, det kan vi godt, men jeg er bekymret for, om jeg kan klare en praktik, som jeg har det lige nu.

Samtalens midte: Sagsafklarende og udviklende spørgsmål

R: Hvad er det du er bekymret for? (Stiller sagsafklarende spørgsmål, spørger uddybende til og kobler sig på det den unge selv nævner)

U: Jo, sidste gang jeg var i praktik, fik jeg det faktisk værre af at være der og jeg fik endnu mere angst end jeg allerede havde i forvejen.

4

Ulla Vestergaard. www.coachingograadgivning.dk – uvestergaard@gmail.com – august 2017
R: Ved du, hvad det var der var medvirkende til, at du fik mere angst? (Rådgiver spørger

uddybende ind)
U: Jeg tror, at det var fordi, der var mange mennesker og jeg følte mig presset af at være der.

R: Så du oplevede, at der var mange mennesker og du følte dig presset af at være der. Hvis du skulle pege på nogle omstændigheder, som kunne gøre en kommende praktik for dig lidt nemmere, hvad kunne det så være? (Gentager og stiller herefter urdviklende spørgsmål)

U: Jeg trives bedst på en mindre virksomhed, hvor jeg kender de andre og hvor det ikke er for meget pres.

R: Så en mindre virksomhed, hvor du kender de andre og hvor der ikke er for meget pres er vigtigt for dig. Hvad skaber pres for dig? (Bruger spejling og gentager det den unge har sagt og forsøger at forstå ved at stille et åbent spørgsmål)

U: Hvis jeg fx skal starte for hårdt ud. Jeg tænker også, at det er vigtigt, at jeg starter på nedsat tid for nu har jeg gået hjemme i et 1⁄2 år.

R: Hvad tænker du vil være et realistisk timetal at starte på? (Lytter og inddrager den unge i planen)

U: Jamen det er nok ca. 20 timer om ugen. Jeg håber, at jeg med tiden kan komme op i tid og vil rigtig gerne, hvis jeg efterfølgende kan blive ansat, hvis jeg bliver tilfreds med at være der.

R: Det vil jeg rigtig gerne prøve at støtte dig i. Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at finde en virksomhed, hvor hvis praktikken går godt, kan være gode muligheder for efterfølgende ansættelse. (Rådgiver har både borgerens og jobcenterets overordnede mål for øje – er opmærksom på vigtigheden af det rette match mellem den unge og virksomhed. Rådgiver er bevidst om, at hun tænker, at den unge måske har brug for konkrete redskaber, som hjælp til at håndtere angst)

R: I forhold til angst vil jeg høre, om du tidligere har talt med nogen eller prøvet noget som hjælper?

U: Nej, det har jeg ikke. Jeg har bare håbet, at det gik over af sig selv, men den er der jo stadig selvom jeg har været hjemme i et 1⁄2 år nu og troede det ville hjælpe.

5

Ulla Vestergaard. www.coachingograadgivning.dk – uvestergaard@gmail.com – august 2017

R: Hvis jeg nu siger, at jeg tænker, at der kunne være flere muligheder for hjælp, som jeg gerne vil undersøge sammen med dig, hvad tænker du så? (R. er på vej til at træde ind i en slags ekspertrolle og vælger at præsentere den unge for de muligheder der kunne være. Spørger først den unge, hvad hun tænker om det)

U: Jo, det lyder som en god ide. Hvad er det for muligheder?

R: Jeg ved fra andre, at samtaler ved en psykolog som har erfaring med angst kunne være en vej at gå og vi har også kurser til at håndtere angst. Hvis du tænker psykolog kan du prøve at tale mere med din læge om det, da der kan være mulighed for, at han kan lave en henvisning. Hvad tænker du om de muligheder og hvordan lyder det for dig?

Samtalens midterfase fortsætter ved at rådgiver informerer om kurset til håndtering af angst. Rådgiver veksler mellem at stille spørgsmål, lytte og komme med forslag til ideer og i fællesskab forsøger at finde relevante løsninger både i forhold til hjælp i forhold til angst og finde en relevant praktikplads. De taler videre om opgaver, hvad arbejdsgiver skal have at vide ved henvendelsen (opmærksom på hvad den unge ønsker/ikke ønsker lederen skal vide). Ønsker til opgaver, geografisk placering.

Samtalens slutning: handlingsafklarende spørgsmål

R: Hvad har været vigtigst for dig at få talt om ved samtalen i dag? (R. beder om den unges respons og hvad den unge oplever har været vigtigst)

U: Det har været at få talt om min angst og få hjælp til at håndtere den og sikre, at den praktik jeg kommer i også er en jeg vil kunne klare at være i, så det ikke ender med endnu et nederlag. Jeg ved, at du vil hjælpe mig til at finde et godt sted. Jeg er også glad for vi fik talt om samtaler ved en psykolog. Jeg vidste ikke, at jeg kunne søge om tilskud til samtalerne (Den unge har tillid til, at rådgiver vil hjælpe med at finde relevante løsninger, som giver mening og er realistiske)

R: Hvad skal vi aftale, at jeg gør indtil næste gang vi ses og hvad gør du? (Handlingsafklarende spørgsmål)

U: Jeg vil rigtig gerne hurtigt i gang med samtaler ved en psykolog. Jeg vil gerne, at mødes igen efter, at du har kontaktet fx 2 virksomheder og så kan jeg høre mere om dem inden vi beslutter, hvor og hvornår jeg skal starte.

6

Ulla Vestergaard. www.coachingograadgivning.dk – uvestergaard@gmail.com – august 2017

R: Det kan vi godt aftale. Jeg har allerede nogle steder i tankerne, som jeg tror vil passe godt til dig og i forhold til det du nævner er vigtigt for dig. (R. viser at tænkt at forsøge at tilgodese den unges ønsker. Vigtigt for den unge med indflydelse og mulighed for at til og fravælge ved at høre om flere praktiksteder). Hvad siger du til, at jeg kontakter dig igen om ca. 1 uge og hører, om du har fundet en psykolog og så har jeg haft talt med nogle mindre virksomheder og hørt, om de har nogle af de opgaver, du godt kunne tænke dig?

U: Jo, det lyder som en god ide.

Efter samtalen – opmærksomhedspunkter

Rådgiver forsøger at finde et relevant praktiksted, som kan honorere de ting, som er vigtige for den unge: Det er individuelt, hvad der er vigtigt men for netop denne unge er følgende vigtigt:

• Samtaler ved en psykolog til at håndtere angst og sideløbende med praktik
• Praktik et mindre sted og rådgiver undersøger flere muligheder
• Gradvis opstart på ca. 20 timer,
• Opmærksom på opgaver uden for meget pres,
• Gode muligheder for efterfølgende ansættelse
• Tæt opfølgning fra rådgivers sideMåske du som læser selv har nogle tanker om, hvornår du har afholdt en samskabende samtale? Måske du får tanker om, hvad det var, der gjorde det muligt, at I arbejdede sammen og i samme retning imod fælles mål og delmål og fik talt om og iværksat relevante og hjælpsomme indsatser?Ulla Vestergaard. www.coachingograadgivning.dk – uvestergaard@gmail.com – December 2017
  ————— Læs mere i bogen (2017) “Socialrådgiverens samtaler – En praktisk håndbog i rådgivende, samskabendeog coachende samtaler.” Læs om bogen på www.coachingograadgivning.dkBogen kan fås på www.saxo.com ————— Udtalelser om bogen

7

”Rådgiverens samarbejde med og tro på borgeren er afgørende for de resultater, der kan skabes. Der er behov for et vedvarende fokus på samtalen som et af de vigtigste redskaber i beskæftigelsesindsatsen. Denne bog er et godt input til dette fokusområde. Bogen er praksisnær og omsætter på relevant vis coachingbegrebet til daglig praksis via mange gode eksempler. Bogen er relevant læsning for alle, der arbejder med rådgivning af borgere på social- og beskæftigelsesområdet.” Jesper Dahlgaard. Jobcenterchef, Aalborg Kommune.

” Grundlæggende synes jeg simpelthen, bogen i forhold til sin valgte genre og målgruppe er smaddergod. Der etableres en rigtig fin balance mellem noget MEGET STRAMT konceptuelt/manual-agtigt og samtidig tydelige markeringer af, at man som professionel samtalepartner ALDRIG kan regne med, at teknikken gør arbejdet for én, men konstant må lade sig lede af den situationsbestemte kontekst – en kontekst, som forfatteren formår at udfolde og variere med ofte stor livfuldhed. Bogen tydeliggør at selvom socialrådgiverfaget kan trække på inspiration fra alle mulige eksisterende samtaletraditioner, så har faget også sin HELT SÆRLIGE og ufravigelige, professionelle platform og etos. Tekstens oplevede konsistens er HELT OPPE AT RINGE.” Søren Willert. Lektor/assoc. Professor og underviser på Master i Organisatorisk Coaching, Aalborg Universitet.

“ Ulla Vestergaard har med udgivelsen af denne bog skabt et unikt supplement til den øvrige faglitteratur på området. Bogen adskiller sig især ved, at det ved hjælp af konkrete eksempler vises, hvordan den coachende og motiverende tilgang kan tilpasses de forskellige samtaletyper, som anvendes i den beskæftigelsesrettede indsats. Samtidig tages der højde for den myndighedsrolle, som også er et vilkår for mange rådgivere. Bogen er skrevet i et letforståeligt sprog og er med sin opbygning meget anvendelig som et opslagsværk, der kan understøtte rådgiverens forberedelser og refleksioner, således at effekten af et samtaleforløb optimeres. Bogen vil helt klart være at finde på mit skrivebord fremover. ” Tine Andersen. Jobcenterrådgiver, Aalborg Kommune.

” En anerkendelse af mit fag. Relevant og brugbar.”Ann Louise Thomsen. Ungerådgiver, Rebild Kommune.

”Faget har med denne bog fået et lærebogsmateriale, der i høj grad tilgodeser behovet for praksisomsætning.” Frank Nielsen. Underviser og tidligere studienævnsformand, Socialrådgiveruddannelsen ved Aalborg Universitet

” Det har været en behagelig gennemlæsning, du skal have ros for en letlæselig tekst. Jeg synes, dine modeller og tankegang giver supergod mening. Jeg synes virkelig, at bogen tager læseren i hånden og giver mange gode inputs samt konkrete praktiske værktøjer, der kan hjælpe selv den erfarne socialrådgiver med at få mere effektive samtaleforløb. Jeg oplever, at bogen med sit praksisnære fokus udfylder et tomrum i et ellers velbeskrevet område. Bogen giver læseren konkrete modeller og spørgsmålseksempler, der kan tilpasses den enkelte samtaletype. De mange forskellige typer af spørgsmål er guld værd for en ”grøn” socialrådgiver. Jeg er stor fan af kapitel 7 – det er her, hvor det hele går op i en højere enhed. Jeg tænker, der er rigtig mange socialrådgivere, både nyuddannede og erfarne, som kan blive inspireret af dine praksisnære metoder. Du evner i dine samtaleguider at komme hele vejen rundt ift. overvejelser før, under og efter samtalen.” Kristian Kjær. Socialrådgiver, Ungeenhed, Rødovre Kommune.

” Spændende læsning. Bogen kommer med gode forslag til, hvordan rådgiveren kan imødekomme den kompleksitet som myndighedsrollen giver. Man sidder som læser tilbage med en følelse af lethed.”Anne Madsen. UU, Skanderborg Kommune.

————— Læs mere i bogen (2017) “Socialrådgiverens samtaler – En praktisk håndbog i rådgivende, samskabende og coachende samtaler.” Læs om bogen her

The post Den svære myndighedssamtale, hvordan? appeared first on Mindfulness Aalborg.

Af Ulla Vestergaard, stifter og indehaver af Mindfulness Aalborg på fuld tid siden 2014.

Certificeret mindfulness-instruktør med afsæt i en 3-årig uddannelse. Integral terapeut indenfor stress, angst og depression. Certificeret coach.
Undervist i mindfulness siden 2012 og afholdt mere end 75 8-ugers mindfulness-kurser for mere end 800 deltagere (privatpersoner og virksomheder). 25 års erfaring med professionelle individuelle samtaler med unge og voksne. Socialrådgiver, underviser og forfatter.

Vidste du, at vi har mellem 50.000 – 70.000 tanker om dagen? De kommer helt automatisk og uden at vi forsøger at ville tænke noget bestemt. Nogle tanker er meget kraftfulde og svære at slippe igen. Særlig i de perioder, hvor vi er triste, bekymrede, urolige, stressede eller sover dårligt oplever mange, at tankerne virkelig tager over og nærmest styrer vores liv i negativ retning. Du oplever måske, at du har tankemylder. Vi kan ikke undgå, at tankerne kommer og det må aldrig blive et mål, men vi kan træne, om vi vil spekulere og bekymre os konstant, om fx ting vi lige nu ikke kan ændre på. Og om de skal styre måske 50 % af vores tid eller vi vil forsøge at rette vores fokus på noget andet. Mindfulness øvelser hjælper os til at blive mere bevidste.

Vi har ”hverdagstanker”, som er nemmere at slippe end fx ”temaer.” Hverdagstanker er ofte mere ”banale” og lettere at slippe igen. Temaer er ofte sværere at frisætte sig fra, da de påvirker os stærkere følelsesmæssigt. Temaer kan fx være: 

• Bekymringer om parforhold (skilsmisse) 
• Helbred fx stress, angst, depression eller fysisk sygdom
• Økonomi
• Arbejdsforhold eller studie
• Relationer til andre

Min tilgang og erfaring:

Jeg har 25 års erfaring med professionelle samtaler og 10 års erfaring med at undervise i mindfulness. Jeg er certificeret mindfulness-instruktør med afsæt i en 3-årig uddannelse og specialiseret i mindfulness træning. Mit primære fokus indenfor mindfulness er indenfor det kliniske og terapeutiske. Jeg arbejder udfra en helhedsorienteret, integral og ressourceorienteret tilgang. Jeg har fokus på at skræddersy og tilrettelægge et forløb, så det giver mening for lige netop dig, din situation og det du har brug for. En helhedsorienteret og integral tilgang sikrer dig, at jeg vælger teknik og metode på baggrund af det, du har brug for og ikke omvendt. Metoden tilpasses dig og ikke omvendt. 

Hvad er udbyttet af mindfulness træning?

• Mere ro
• Afhjulpet stress
• Afhjulpet angst
• Afhjulpet tristhed og depression
• Mere glæde
• Bedre søvn
• Bedre relationer
• Større overskud
• Styrket igennem kriser og svære livssituationer 

Hvorfor træne mindfulness og meditation?

Vi har alle evnen til at være mere i nuet men langt de fleste har brug for træning for at lære det. For mange er det at lytte til mindfulness lydfiler eller læse om mindfulness eller meditation ikke altid tilstrækkeligt, da du ikke kan læse dig til at lære mindfulness. Det skal trænes i praksis og mindfulness øvelserne skal skræddersyes til dig.

Jo mere du træner mindfulness-øvelser. Jo nemmere bliver det at slippe svære tanker og temaer. Mange undersøgelser og artikler om mindfulness og meditation viser, hvilke effekter det har. Mennesker har på tværs af kulturer og religioner trænet meditation mere end 2000 år, fordi det hjælper og virker også i svære livssituationer. 

Fordi du investerer i din egen livskvalitet og får mindfulness-øvelser, teknikker og værktøjer du både kan bruge her og nu men også fremover. Mange oplever, at de er blevet mere venlige og mindre kritiske overfor sig selv såvel som andre, hvilket i sig selv er gavnligt for livskvaliteten.

Jeg har lavet en evalueringsrapport af mine egne afholdte mindfulness-kurser, hvor du kan se, hvad deltagere har opnået.

Hvordan kan individuel mindfulness foregå?

1) Den første gang taler vi om, din situation og hvad du har brug for. Vi aftaler, hvordan mindfulness-træningen bedst skræddersyes til dig og vi træner mindfulness øvelser. 

2) Du får effektive mindfulness-øvelser, som hjælper dig. 

3) Jeg kobler mindfulness med fx terapi og coaching. 

 4) Efter den 2. gang får du mine 11 mindfulness-lydfiler og et kursushæfte om mindfulness, som støtte for din praksis. 

Hvad får du ud af mindfulness ved Mindfulness Aalborg? Redskaber for resten af livet

Du får mindfulness-øvelser og mindfulness træning, som du kan bruge fremover. Du har dem mindfulness øvelserne lige ved hånden og kan bruge dem. Alle kan lære mindfulness meditation. Min tilgang er effektiv, støttende, ressourceorienteret og skånsom. 

De bedste hilsner 

Ulla 

The post MINDFULNESS-ØVELSER. HJÆLP TIL STRESS appeared first on Mindfulness Aalborg.

Certificeret mindfulness-instruktør med afsæt i en 3-årig uddannelse. Integral terapeut indenfor stress, angst og depression. Certificeret coach.
Undervist i mindfulness siden 2012 og afholdt mere end 75 8-ugers mindfulness-kurser for mere end 800 deltagere (privatpersoner og virksomheder). 25 års erfaring med professionelle individuelle samtaler med unge og voksne. Socialrådgiver, underviser og forfatter.

Hvis du har stress, angst eller depression, dårlig søvn og vælger et individuelt forløb er min erfaring, at en kombination hvor mindfulness træning indgår er det mest hjælpsomme, skånsomme og effektive. Jeg kombinerer ofte mindfulness med terapi og coaching.

Hvorfor hjælper det?
Fordi terapien forløser og afhjælper det, som kan ligge bag, at du har søvnproblemer, stress, angst, uro, ensomhed, vrede og/eller depression. Vi kan ofte godt forstå tingene og tale om dem, men det er ikke det samme som at forløse eller give slip på vanskelige situationer fra fx fortiden, der dræner og påvirker dig.

Mindfulness regulerer og beroliger dit nervesystem  Du får mindfulness træning når vi mødes plus en grundig forståelse og instruktion og guidning, så du kan bruge det derhjemme på egen hånd. Mindfulness meditation er et meget effektivt redskab, med stor evidens for virker. Ved mindfulness træner vi evnen til at være i NUET og det er en modvægt til stress, angst og depression, hvor vi ofte drænes af tanker fra fortid og fremtid. Mindfulness kan du både bruge NU såvel som FREMOVER efter endt forløb.

Hvad vil det sige at regulere sit nervesystem og hvorfor?
Vores nervesystem påvirkes og kommer ud af balance, når vi fx har været under længerevarende pres, stress, har haft uro eller angst igennem længere tid. Så er det sympatiske nervesystem over aktivt og det er vigtigt at få det reguleret igen. Når vi modsat har været uden energi, brugt meget tid på at bekymre os, gruble og spekulere over ting med mange negative og kritiske tanker, kan det give os tristhed, ensomhed og depression. Her er det vigtigt, at få nervesystemet reguleret. Mindfulness og integral terapi hjælper dig til at få nervesystemet i balance igen. Vi kan ikke kun ved hjælp af samtale regulere nervesystemet. Det er derfor mindfulness øvelser er så effektivt, når vi har stress, angst eller depression.

Coaching hjælper til at genskabe motivation og handling på det, som er vigtigt for dig Her er der fokus på dine værdier og det øger glæden og giver selvtillid og selvværd at komme i retning af og få handlet på det liv, du virkelig ønsker.

The post HVORFOR HJÆLPER INDIVIDUEL MINDFULNESS TRÆNING UNGE OG VOKSNE appeared first on Mindfulness Aalborg.

Certificeret mindfulness-instruktør med afsæt i en 3-årig uddannelse. Integral terapeut indenfor stress, angst og depression. Certificeret coach.
Undervist i mindfulness siden 2012 og afholdt mere end 75 8-ugers mindfulness-kurser for mere end 800 deltagere (privatpersoner og virksomheder). 25 års erfaring med professionelle individuelle samtaler med unge og voksne. Socialrådgiver, underviser og forfatter.

Intro

Her kan du se, hvad 100 deltagere har fået ud af et 8-ugers mindfulness-kursus ved Ulla Vestergaard, Mindfulness Aalborg. Evalueringen er fra 2016. 

Hvem er de typiske deltagere ved mindfulness?

En del deltagere på mine private mindfulness-kurser er delvist eller helt sygemeldte fra deres job. Mange har eller har haft stress, angst og/eller depression. Andre deltager fordi de ønsker at lære mindfulness af andre årsager fx dårlig søvn, ønsker at præstere mere, mere overskud, bedre koncentration, fokus og overblik. Derudover deltager ledere og medarbejdere indenfor nærmest alle områder, som selv tilmelder sig mine private kurser eller får arbejdspladsen til at betale for mindfulness. Jeg har de seneste fire år haft fast samarbejde med Rebild kommune om kurser for sygemeldte og har et fast samarbejde med en lang række andre virksomheder. Du kan se mere under . Derudover har jeg stor erfaring med at undervise unge i mindfulness (18-30 år). Der er max 8 deltagere på kurserne. Dog op til 12 deltagere på kurser, hvor arbejdspladsen har bestilt et kursus til sine medarbejdere.

Størstedelen af deltagerne er mellem 40 og 55 år men kan være i alle aldre (fra 18 – 70). Der deltager både mænd og kvinder. På nogle hold er der en overvægt at kvinder og på andre mænd. Deltagerne er fra en lang række forskellige erhverv og uddannelser. Kurset er jordnært og afprøvet af mere end 600 deltagere. Hvis du ønsker at læse mere om indholdet af et mindfulness-kursus se mere her. http://www.mindfulness-aalborg.dk/?page_id=1048

100 deltageres oplevelse af effekter af mindfulness-øvelser

Evalueringen er baseret på 100 deltageres vurderinger efter et 8 ugers kursusforløb for perioden 2015 – 16. Svarene er inddelt i procent i forhold til 2 grupper. 50 deltagere som er fuldt eller delvist sygemeldte og 50 ikke-sygemeldte deltagere.

Resultater: Hvad har en ”gennemsnitlig” delvist/eller fuldt sygemeldt deltager fået ud af mindfulness-kurset?

97 % af deltagere som var sygemeldte under kurset oplyser, at de har observeret ændringer. 3 % af gruppen oplyser ingen ændringer (1 deltager).

Den gennemsnitlige sygemeldte deltager har oplevet, at kurset har givet ændringer på flere områder:

Hvad har en ”gennemsnitlig” ikke- sygemeldt fået ud af mindfulnesskurset?

95 % af de ikke- sygemeldte oplever ændringer og 5 % oplever ingen ændringer.

Den gennemsnitlige ikke-sygemeldte deltager har oplevet, at kurset har givet ændringer i egen tilstand på flere områder:

Her ses en oversigt over, hvilke øvelser deltagerene oplever som mest hjælpsomme:

Hvordan har deltagerne oplevet mindfulness ved Mindfulness Aalborg?

Udtalelser om mindfulness-underviseren

“Dit rolige nervesystem smitter.“

(Sygemeldt,  sept. 15)

”Synes du er en virkelig god underviser og du udviser en enorm ro og er meget tillidsvækkende. Håber at vende tilbage på et nyt kursus.”

(Privat deltager, maj 16)

“Du er en super god underviser. Altid smilende. Altid venlig.“

(Sygemeldt, sept. 15 )

Udtalelser om effekter

“Jeg er nu begyndt at komme ud blandt andre mennesker igen.”

(Sygemeldt, april 16)

”Jeg har fået det meget bedre og er begyndt at kunne kende mig selv igen.”

(Privat deltager, maj 16)

“Jeg fik for 4 år siden stress og efterfølgende angst. Jeg har prøvet rigtig mange ting inden jeg meldte mig på Ullas mindfulness-kursus og var ved at tro, at angsten skulle styre mit liv. Efter at have deltaget på kurset, oplever jeg en reduktion på 90 procent af de angstfyldte tanker og kan nu leve et liv, hvor jeg ikke længere undgår ting, og i højere grad kan leve det liv, jeg gerne vil.”

(Privat deltager, maj 16)

“Jeg syntes at det har været rigtig godt det du har lavet, og jeg har også fået noget som jeg har kunne bruge til noget fremover. Jeg synes du er rigtig god til at undervise/guide i  mindfulness og meditation.”

(Sygemeldt, juni 16)

The post EVALUERINGSRAPPORT OG EFFEKT MINDFULNESS appeared first on Mindfulness Aalborg.

Certificeret mindfulness-instruktør med afsæt i en 3-årig uddannelse. Integral terapeut indenfor stress, angst og depression. Certificeret coach.
Undervist i mindfulness siden 2012 og afholdt mere end 75 8-ugers mindfulness-kurser for mere end 800 deltagere (privatpersoner og virksomheder). 25 års erfaring med professionelle individuelle samtaler med unge og voksne. Socialrådgiver, underviser og forfatter.

Mindfulness træning kan ligesom fysisk træning skabe forandringer. Mindfulness kan påvirke og skabe positive forandringer i vores hjerne. Mindfulness og meditation virker på en lang række områder. 

Mindfulness-træning kan give mere glæde og entusiasme

Forskning viser blandt andet, at der kan ske forandringer i den aktivitet der er i højre pandelap, hvorfra følelser som vrede, irritation, angst, depression blandt andet styres. Der kan ske en forskydning til venstre pandelap, hvorfra følelser som entusiasme, glæde og nysgerrighed blandt andet styres. 

Mindfulness-træning forbedrer koncentration, fokus, præstation og hukommelse

Endvidere påvirker mindfulness den tænkende del af hjernen (også kaldet cortex), som har med koncentration, fokus, effektivitet, præstation og hukommelse at gøre.  

Bedre søvn og mere balance med mindfulness

Mindfulness-træning kan give bedre søvn og skabe mere balance og overskud i hverdagen.

Mindfulness-træning kan forebygge og mindske stress, angst og depression 

Længervarende ubalance i nervesystemet kan give: stress, angst, tristhed, depression og dårlig søvn. Det kan påvirke vores overskud, koncentration, fokus og hukommelse.

Det er videnskabeligt dokumenteret, at mindfulness har særdeles god effekt i forhold til at håndtere og mindske stress, angst og depression. Regelmæssig træning af mindfulness kan forebygge og afhjælpe stress, angst og depression. Mindfulness hjælper også på tilbagevendende depressioner.

Mindfulness-træning hjælper til nemmere at håndtere kriser

Mange bruger tid på at træne kroppen. De færreste bruger tid på at træne sindet. I en travl hverdag tænker vi ikke på, at sindet også skal være modstandskraftigt for at kunne håndtere fx nye, svære og uforudsigelige ting, vi oplever i livet. Ligesom vi kan træne vores krop og muskler kan hjernen trænes ved hjælp af mindfulness og meditation. Det kan hjælpe os både her og nu, men også fremover til at gå “lettere” igennem svære livsomstændigheder. 

Mindfulness er træning af krop og sind, og metoden hjælper os til at håndtere kriser og stressende livsperioder både her og nu og til at håndtere fremtidig udfordringer. Ved mindfulness træner og lærer vi at være mere bevidst nærværende i hverdagen, så vi oplever hvert øjeblik fuldt ud. Dette står i stor kontrast til den tilstand, som vi ofte befinder os i autopilot, hvor vi er opslugt af tankestrømme, bekymringer, selvkritik og vurderinger af fortiden (grublerier) eller negative forventninger til fremtiden, mens nuet passerer forbi.

Mindfulness-træning giver bedre kontrol over dine tanker og følelser

Vi bliver opmærksomme på, hvordan dette påvirker vores oplevelser af nuet, vores humør, krop, beslutninger og handlinger. Når vi bliver mere opmærksomme, kan vi foretage mere velovervejede valg med afsæt i den aktuelle situation. Mindfulness-træning giver dig bedre kontrol over dine tanker, følelser, reaktioner og handlinger samt en større accept af virkeligheden, som den er. Mindfulness-træning kan give dig større frihed til selv at vælge, hvilke tanker du vil lade styre dit liv. Det kan give langt mere overskud og livsglæde at kunne flytte sin opmærksomhed og mindske svære tanker og følelser.

Mindfulness forbedrer sociale relationer

Mindfulness-træning øger bl.a. vores nærvær, selvindsigt, velvære og forbedrer vores sociale relationer. Mindfulness smitter i flere led og en positiv sidegevinst ved, at du træner mindfulness er, at din egen tilstand påvirker andre fx børn, ægtefælle, kollegaer og venner. 

Mindfulness bruges forebyggende og behandlende indenfor en række områder 

Dens brede anvendelsesmuligheder afspejles i, at mindfulness med stor succes bruges både forebyggende og behandlende og både i erhvervslivet blandt ledere og medarbejdere, idrætsverdenen, offentlige institutioner og uddannelser.

Se også evalueringsrapport (Udarbejdet i 2016) fra 100 tidligere deltagere, som har deltaget på mindfulness-kursus i gruppe ved Mindfulness Aalborg her.

The post VIRKER MINDFULNESS TRÆNING? appeared first on Mindfulness Aalborg.

Certificeret mindfulness-instruktør med afsæt i en 3-årig uddannelse. Integral terapeut indenfor stress, angst og depression. Certificeret coach.
Undervist i mindfulness siden 2012 og afholdt mere end 75 8-ugers mindfulness-kurser for mere end 800 deltagere (privatpersoner og virksomheder). 25 års erfaring med professionelle individuelle samtaler med unge og voksne. Socialrådgiver, underviser og forfatter.

Jeg bliver så glad og stolt over, at en af mine yngre kunder på 27 år, som igennem mange år har haft svært ved at styre sit forbrug af alkohol nu er lykkedes med at styre det. Han kontakter mig, da han oplever, at hans forbrug i flere år har udviklet sig til et misbrug. Han oplever, at misbruget har haft negative konsekvenser for ham selv, hans familie, socialt og i forhold til at klare og passe sit studie. Han har i mange år haft det dårligt med mange løgne og meget skyld og skam, der var forbundet med hans misbrug. 

Han har været og er modig til at tage imod redskaber og har gavn af både mindfulness øvelser og samtaler om de udfordringer og situationer, der tricker hans trang til misbrug. Det er nu lykkedes ham i et halvt år at styre sit forbrug, som ikke længere er et misbrug. Det er lykkedes ham at nå det mål, han ønskede nemlig fortsat at kunne drikke i sociale sammenhænge og have et sjovt og socialt ungdomsliv med fester uden at det kammer over for ham eller han “kun” kan drikke sodavand.  

Jeg bliver så glad, når han fortæller mig, hvordan han helt konkret bruger redskaberne fra mindfulness til at mærke og styre trangen i konkrete situationen. Han bruger det i det virkelige liv og det virker. 

Som en ekstra bonus, har han nu fået langt mere styr på sit liv, er kommet i rigtig retning uddannelsesmæssigt og arbejdsmæssigt. Han har fået langt mere selvtillid, tro på sig selv, selvværd og bedre relationer til andre. Alt sammen med til at han nu oplever overskud og glæde fremfor bekymring, skyld og skam. 

En historie som denne er fantastisk og et eksempel på, at det er realistisk at slippe et misbrug og komme derhen hvor tingene lykkes og få et langt bedre liv.

Af Ulla Vestergaard d. 12.8.21

……………………………………

Hvordan arbejdes der konkret med samtale og mindfulness i dette forløb:

Jeg vil prøve helt kort og ikke for langhåret eller nørdet at beskrive, hvad der var med til, at det lykkedes for ham.

1. Samtale og terapi: Han var klar til at skabe en ændring. Der er stor tillid, åbenhed og tryghed til, at han kan fortælle mig tingene fuldstændig, som de er uden at opleve hverken fordømmelse eller bebrejdelse. Samtale og terapi hjælper til at afdække og forløse det, der er udfordringen og til at han kan slippe stress, uro, skyld og skam. Jeg har fx anvendt og tegnet konkrete modeller, som har hjulpet.
2. Mindfulness: Hjælper til at flytte fokus fra trangen og de følelser og energi, der tricker trangen til misbrug. Han har fået grundig træning og instruktion og “skræddersyede øvelser”, så han selv kan bruge det også i de svære situationer. Han har efter gang 2 fået mine indtalte mindfulness-lydfiler til brug derhjemme. 
3. Coaching: Har hjulpet ham til at sætte handling på det liv han virkelig ønsker. Han er blevet bevidst om sine ønsker, drømme og værdier og mod til at handle på tingene og samtidig i stand til at tackle modgang og svære situationer. Han har fået langt mere glæde og taknemmelighed ind i sit liv. Øget selvtillid, selvværd og oplevelsen af succes. Der har været fokus både på ressourcer og udfordringer. 
4. Rådgivning: Jeg har givet sparring og rådgivning om fx andre mulighder for behandling sideløbende med forløbet hos mig, men det var hos ham ikke nødvendigt. Jeg arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang og for nogen hjælper det at kombinere med andre indsatser og det deler jeg gerne. 
5. Opfølgning: Vi har stadig samtaler men nu med længere tids interval end i starten.

The post UNG FIK REDSKABER TIL AT STOPPE MISBRUG. NU STYRER HAN TRANGEN OG IKKE OMVENDT appeared first on Mindfulness Aalborg.

Af Ulla Vestergaard, stifter og indehaver af Mindfulness Aalborg på fuld tid siden 2014.

Certificeret mindfulness-instruktør med afsæt i en 3-årig uddannelse. Integral terapeut indenfor stress, angst og depression. Certificeret coach.
Undervist i mindfulness siden 2012 og afholdt mere end 75 8-ugers mindfulness-kurser for mere end 800 deltagere (privatpersoner og virksomheder). 25 års erfaring med professionelle individuelle samtaler med unge og voksne. Socialrådgiver, underviser og forfatter.

Mindfulness og din mentale sundhed kan ligesom fysisk sundhed trænes

Mental sundhed kan trænes og forbedres som fysisk træning. Resultatet er mere energi, opmærksomhed, glæde og ro. Mindfulness og meditation er efterhånden meget velkendt og der ligger flere tusinde videnskabelig undersøgelser bag, som viser, at det kan forbedre mentalt helbred og reducere stress. Ofte gør vi ting automatisk uden at mærke kroppen og uden at være bevidst om hvilke tanker, der ligger bag vores handlinger.

Du træner at slippe svære tanker

Ved mindfulness-træning lærer du at slappe af, være til stede i kroppen og observere dine tanker uden at blive fuldstændig identisk med dem. Det kan give rigtig meget frihed, glæde og energi i højere grad selv at vælge, hvilke tanker du vil gå med og hvilke du i højere grad vil lade passere forbi. Måske kender du det, at hovedet er fuld af tanker, og det kan være svært at finde ro, koncentration og afslapning. Det kan være tanker som: Er jeg god nok? Klarer jeg mig godt nok? Er jeg pæn nok? Attraktiv nok? Finder jeg nogensinde en kæreste? Går min kæreste mon fra mig? Er jeg nået langt nok i mit liv? Er jeg dygtig nok? Er jeg nu rask? Bliver jeg syg? Eller måske oplever du , at du stiller høje krav til dig selv, er perfektionistisk, selvkritisk eller har præstationsangst i forbindelse med eksamener? Hvis negative tanker hele tiden kører rundt i hovedet kan konsekvensen være, at du får det dårligt og det kan medføre stress, angst eller depression.

Mindfulness kræver træning og hjælper

Undersøgelser viser, at flere og flere unge oplever stress og stiller meget høje krav til sig selv. Det er også det, jeg oplever i mit arbejde med unge fra 18 og op igennem 25 år. Mindfulness træning er en teknik til at stoppe op og træne opmærksomheden. Det at være opmærksomt til stede i kroppen og sindet, har vist sig at være godt for dit helbred og præstation. Stress er oplevelsen af at være under pres. Når vi er stressede, tænker vi dårligere, er mere triste, ængstelige, koncentrationen forringes, vi sover dårligt og vi kan være mere irritable og have en kortere lunte. Mindfulness-træning har den modsatte virkning, men er ikke et quickfix. Det kræver vedholdende træning på lige fod med fysisk træning. Mindfulness kan anvendes af alle. Du behøver ikke på forhånd at have viden om det og er måske skeptisk i forhold til det.

Mindfulness et kraftfuldt redskab og teknik til at gøre livet nemmere

Vælger du individuel mindfulness træning vil der indgå skræddersyede mindfulness-øvelser, som du kan træne undervejs og efter afsluttet forløb. Mindfulness er et kraftfuldt redskab og en teknik, som alle kan bruge til at komme nemmere igennem tilværelsens uundgåelige kriser og udfordringer. Du kan træne bedre at håndtere dine tanker og følelser og i højere grad opnå bedre livskvalitet også i svære perioder. Mange lever et helt liv, hvor de venter på, at det næste skal ske eller noget skal overståes. Mange bliver desillusioneret og glemmer på den måde, at der også er gode ting. Mange lever et liv med bekymringer om fremtiden og grublerier over fortiden og på den måde går glip af livet her og nu. Det kan gå udover glæden og livskvaliteten. Det kan endvidere gå udover kontakten og relationerne til andre mennesker.

Hvilke situationer kan du stå i for at have gavn af mindfulness?

• Oplever pres og stress
• Angst
• Tristhed og/eller depression
• Stiller store krav til dig selv? Præstationsangst
• Dårlig søvn
• Oplever mange bekymringer
• Mangler selvtillid og/eller selvværd
• Har sygdom inde på livet selv eller hos dine nærmeste

Mindfulness øvelser kan træne dig til at få mere ro, glæde og frihed på trods af svære ting

Når du træner mindfulness, træner du din opmærksomhed. Mere opmærksomhed giver mere glæde, fordi du også opdager og lægger mærke til de gode øjeblikke. Mindfulness kan desuden gøre det nemmere at leve med det, der er svært. Du vil med tiden opleve, at du får langt større frihed til selv at vælge, hvor du vil have din opmærksomhed og i højere grad komme i retning af det liv, du ønsker. Du kan træne, hvor du vil have din opmærksomhed og hvad du vil lyse på eller gøde. Ligesom muskler kan trænes, kan hjernen trænes. Du kan ikke læse dig til det, men mindfulness skal trænes i praksis. 

Hvad har andre unge fået ud af individuel mindfulness-træning ved Mindfulness Aalborg?

” Jeg henvendte mig til Ulla, idet jeg var sygemeldt fra mit studie med stress, som udløste angstanfald. Efter 3 individuelle samtaler kombineret med mindfulness, blev jeg parat til at starte på studiet igen. Jeg fik langt mere overskud til at træne og være social igen. Jeg begynder mere og mere at blive mig selv igen og kan i højere grad bedre håndtere mine tanker og følelser uden, at de stikker fuldstændig af med mig. For ikke at falde tilbage i et gammelt mønster, hvor jeg stiller rigtig store krav og presser mig selv, fortsætter jeg med samtaler og mindfulness ved Ulla. Jeg har fået langt større indsigt og kan i højere grad regulere mig selv. Min angst er stort set forsvundet og jeg er blevet gladere og mere social igen. ”

– Mette

“Jeg har været sygemeldt med stress, angst og depression i 4 måneder. Igennem mit pensionsselskab fik jeg mulighed for samtaler ved psykolog og et individuelt samtaleforløb kombineret med mindfulness ved Ulla Vestergaard, Mindfulness Aalborg. Derudover går jeg ved psykiater, hvor jeg er startet medicinsk behandling. Forløbet ved Ulla er helt klart det, der har hjulpet mig mest og allerede efter de første gange, oplevede jeg meget mere ro. Da jeg startede havde jeg problemer med at håndtere vrede og rigtig mange negative og opslidende tanker om en svær barndom i et hjem med misbrug, som var svære at slippe igen. Tankerne om barndommen er nu nærmest forsvundet og jeg kan i langt højere grad håndtere og regulere min vrede og har fået meget mere energi og overskud. Samtalerne og mindfulness-forløbet ved Ulla har hjulpet mig til at få mere selvtillid og tro på, at jeg igen kan klare et arbejde. Da jeg kom, var min tro på mig selv 0 % og nu er den på 70 %. Forløbet har været over 4 gange. Nu fortsætter jeg på et af Ulla`s hold.”

– Mikkel 

“Samtaler og mindfulness ved Ulla har givet mindre tankemylder og meget mere ro.  Jeg sover igen godt om natten og har fået meget mindre angst, hvilket har givet langt mere overskud til andre ting og jeg er begyndt at løbe. Jeg kan kun anbefale Ullas undervisning til andre.”

– Christian 

The post MINDFULNESS-TRÆNING HJÆLPER UNGE TIL BEDRE MENTAL SUNDHED appeared first on Mindfulness Aalborg.